Gå til indhold
Odense Universitets Hospital logo

Chauffører søges til transportteamet på OUH

5000, Odense C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
30. september 2026
Ansøgningsfrist
16. oktober 2026

Odense Universitets Hospital

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Odense Universitets Hospital

Vil du være med til at få hverdagen på OUH til at fungere?

Vi søger to engagerede chauffører til vores transportteam i Odense med tiltrædelse december 2026.

Som chauffør hos os bliver du en vigtig del af den daglige logistik på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Du sørger for, at mad, operationsudstyr og varer ankommer punktligt og sikkert til vores kliniske afdelinger.

Det er et job for dig, der kan lide at være på farten, tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden.

En hverdag med ansvar og variation


Transportteamet er en del af Logistikservice på OUH Svendborg Sygehus. Vi varetager en række forskellige transportopgaver mellem det nye OUH og de eksisterende OUH-matrikler.

Fra årsskiftet 2027 får vi desuden en ny opgave, når sundheds- og omsorgspladserne etableres ude i kommunerne. Her skal vi blandt andet levere forplejning og andre varer – alle årets dage.

Du kommer derfor til at indgå i en funktion, som er under udvikling, og hvor der vil være mulighed for at være med til at forme de nye arbejdsgange.

Dine arbejdsopgaver


Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet:

  • Transport af mad
  • Transport af operationsudstyr mellem det nye OUH og eksisterende OUH
  • Levering til sundheds- og omsorgspladser
  • Lastning og losning af varer
  • Kontakt med kolleger og samarbejdspartnere på de forskellige lokationer
  • At sikre, at leverancerne ankommer forsvarligt og til tiden
Du vil ofte arbejde selvstændigt, og derfor er det vigtigt, at du kan planlægge din arbejdsdag og tage ansvar for, at opgaverne bliver løst.

Vi leder efter dig, som


  • har kørekort C
  • gerne har erfaring som chauffør
  • er mødestabil og ansvarsbevidst
  • arbejder selvstændigt og kan tage initiativ
  • er serviceminded og god til at omgås mennesker
  • kan bevare overblikket, når planerne ændrer sig
  • har lyst til at være en del af et team
  • har en positiv tilgang til nye opgaver og forandringer.
Faglig stolthed betyder noget for os. Vi forventer ikke, at du bare flytter varer fra A til B. Du skal kunne se, at din indsats er en vigtig del af, at sygehuset kan fungere.

Arbejdstid


Arbejdstiden ligger inden for:

Hverdage: kl. 05.00–21.30

Weekender og helligdage: kl. 05.00–19.00

Der vil være weekend arbejde. Hver anden eller hver tredje weekend.

Vi tilbyder


Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, godt samarbejde og fokus på arbejdsmiljø og arbejdsglæde.

Vi lægger vægt på, at vi har en arbejdsplads, hvor man:

  • hjælper hinanden
  • tager ansvar
  • har respekt for hinandens opgaver
  • har det godt sammen i hverdagen.
Derudover tilbyder vi blandt andet sociale arrangementer, sportsaktiviteter og mulighed for at leje feriehuse gennem Feriefonden.

Løn og ansættelsesforhold


Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af 34.03. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Tiltrædelse: december 2026


Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026

Ansættelsessamtaler: 21. oktober 2026


Har du lyst til at blive en del af holdet?

Hvis du kan se dig selv i jobbet og har lyst til at være med til at sikre, at logistikken på OUH fungerer hver dag, så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Funktionsleder Claus Holm E-mail: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!


Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2520f896-7b8f-4836-b42c-6ff153977b56

Praktisk info

Arbejdssted
5000, Odense C
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job