Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Svendborg Kommune
Vil du have den smukkeste udsigt året rundt?
Kan du føre færgen stabilt og i al slags vejr?
Kan du give en god service til både øboere og turister?
Så kan vi tilbyde et alsidigt job spækket med gode oplevelser og udfordringer.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At navigere i strømfuldt og trafikeret farvand på ruten mellem Svendborg – Skarø og Drejø
- Klargøring af færge
- Billettering og optælling af passagerer
- Laste og losse
- At opretholde en god og tæt kontakt til øboerne, som hver dag er afhængig af færgen
- At give en god service til de mange turister, som ønsker at udforske øhavet og søger gode oplevelser, som du skal være med til at give.
Har du lyst til at komme med ombord, skal du minimum opfylde nedenstående krav:
- Sønæringsbevis: Styrmand af 4. grad
- ROC radiocertifikat
- Duelighedsbevis i motorpasning
- Passagerskibscertifikater § 5, 6 og 7
- Sygdomsbehandler minimum C-MFAG
- Blå bog
Om os
Færgen Højestene sejler hver dag året rundt imellem Svendborg – Skarø og Drejø. 4 daglige rundture i vinterperioden og 5 daglige rundture i sommerperioden.
Færgen kan have 98 passagerer ombord i sommerperioden og 60 i vinterperioden. Vi medtager ca. 40.000 passagerer om året. Vi er 7 faste besætningsmedlemmer. Færgen og besætningen overnatter på Drejø.
Vi går ind i en spændende tid omkring udvikling af færgeinfrastrukturen og udskiftning af Højestenefærgen til en ny grøn færge. Foruden Højestene, driver Svendborg Kommunes rederi med færgerne Hjortøboen og veteranfærgen M/S Helge.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 45.196 kr. og 50.567 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Ansøgningsfrist: 12. november 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Yderligere oplysninger
Chefskipper Bo Maschke Sørensen. Telefon: 51553336.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9613bfdb-74b7-4804-a48b-6303f428eec0