Gå til indhold
POLARIS Center Herning, Afd. Skovlyset logo

Faglært kok, cater eller ernæringsassistent til Café Bøg

7400, Herning

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

POLARIS Center Herning, Afd. Skovlyset

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra POLARIS Center Herning, Afd. Skovlyset

Vil du kombinere din faglighed med attraktive arbejdstider?
Er du en fagligt stærk teamplayer, der brænder for at lave god mad til mennesker med forskellige behov?
Så er du måske vores nye kollega i Café Bøg.
Vi søger en faguddannet kok, cater eller ernæringsassistent til en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Om Café Bøg
Café Bøg er en del af Polaris Center Herning, afdeling Skovlyset, som er et psykosocialt tilbud til mennesker med sindslidelser. Skovlyset består af botilbud, fleksible boliger, dagtilbud, socialpædagogiske indsatser til borgere i eget hjem samt et akuttilbud.

I Café Bøg producerer vi dagligt måltider til borgere på botilbuddet, leverer mad til flere tilbud i Herning Kommune og står for forplejning i forbindelse med møder, kurser og arrangementer.

Vi forventer desuden i nær fremtid at blive et specialiseret tilbud til borgere med spiseforstyrrelser. Det betyder, at menuplanlægning, ernæring og madproduktion får en endnu vigtigere rolle i caféens udvikling.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et mindre team med en bred opgaveportefølje, hvor arbejdsopgaverne blandt andet omfatter
  • Produktion og pakning af varme og kolde måltider samt salater
  • Fremstilling af brød og kager
  • Udbringning af mad
  • Varemodtagelse og varehåndtering
  • Betjening af borgere, gæster og kursister i caféen
  • Egenkontrol, rengøring og opvask
  • Medvirken til menuplanlægning og varebestilling

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på høj faglig kvalitet
  • Attraktive arbejdstider på hverdage mellem kl. 7.30 og 17.00
  • Fri i aftener, weekender og på helligdage
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en nærværende ledelse
  • Et mindre team med en positiv og uformel omgangstone
  • En alsidig hverdag med meningsfulde arbejdsopgaver
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af et kommende specialiseret tilbud til mennesker med spiseforstyrrelser
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi forventer, at du
  • Har solid erfaring med madproduktion og kan arbejde selvstændigt
  • Kan fremstille både mindre og større portioner med fokus på kvalitet og variation
  • Arbejder kreativt med råvarer og sammensætning af måltider
  • Er serviceminded og møder borgere, gæster og samarbejdspartnere med respekt og imødekommenhed
  • Trives i en hverdag med varierede opgaver og forskellige målgrupper
  • Kan planlægge og strukturere dine opgaver, så deadlines overholdes
  • Er fleksibel og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Har interesse for tværfagligt samarbejde omkring mennesker med spiseforstyrrelser
  • Har kørekort kategori B

Vi forestiller os, at du
  • Er uddannet kok, cater eller ernæringsassistent
  • Har bred erfaring med både catering og à la carte-produktion
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Bevarer overblikket og det gode humør i en travl hverdag
  • Behersker dansk i skrift og tale

Hos Café Bøg er måltider mere end mad. Vi bidrager hver dag til trivsel, fællesskab og livskvalitet for mennesker, der har brug for støtte i deres hverdag. Hvis du ønsker at bringe din faglighed i spil på en arbejdsplads, hvor kvalitet, samarbejde og menneskelighed går hånd i hånd, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Praktiske oplysninger
  • Stilling: 37 timer ugentligt.
  • Arbejdstid: På nuværende er arbejdstiden i hverdage mellem kl. 7.30 og 17.00.
  • Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
26. oktober kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler foregår i uge 44.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarlig kok Stine Damholt Østergaard i åbningstiden, på telefon 96 28 53 25 / mail: [email protected].

Læs mere om Polaris Center Herning og Skovlyset på POLARIS Center Hernings hjemmeside

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c4478f9a-9c4a-422e-a15a-1ddbe889f75a

Praktisk info

Arbejdssted
7400, Herning
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job