Gå til indhold
EM
Enner Mark FængselNyt på Jobnet

Genopslag: Lagermedarbejder til Enner Mark fængsel og arrest

8700, Horsens

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026

Enner Mark Fængsel

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Enner Mark Fængsel

Vi søger en lagermedarbejder i Danmarks fængsler, fængsleskreds vest, som kunne tænke sig at være en del af en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Om dig


  • Du er lageruddannet eller har god erfaring med lagerarbejde
  • Du er sikkerhedsbevidst
  • Er engageret og fleksibel som samarbejdspartner
  • Du er omstillingsparat, da der ofte opstår nye opgaver
  • Du er kreativ, positiv og har et godt humør
  • Du er åben overfor utraditionelle og alternative idéer
  • Du har kørekort og meget gerne truckcertifikat

Om jobbet


Din primære opgave er at Indgå i et teamwork med 5 øvrige medarbejdere og med lyst til en til tider travl hverdag.

Du skal være moden og robust, ikke bange for at tage fat, varetage daglig kørsel på/i div. materiel bl.a. truck & holder med ladvogn. Du skal være fleksibel ift. at bestride de forskellige arbejdsstationer samt have ordenssans og være med til at sørge for almindelig oprydning samt holde orden på arbejdspladsen.

  • Du skal være klar på de forskelligartede samt mangeartede opgaver og daglige ruti-ner vi har her på lageret.
  • Modtage og afsende varer, herunder visitering og scanning af disse
  • Intern transport af varer til bl.a. værksteder og købmand
  • Opfyldning, depotbestillinger m.m.
  • Ærindekørsel til bibliotek, sygehus m.fl.
  • Håndtering og visitation af indsattes effekter
Lageret indeholder alle de varer der behøves i driften af fængslet, bl.a. rengørings, kontor samt køkkenartikler mm.

Udover lagerfunktionerne har vi et depot, hvor vi modtager og behandler/visiterer indsattes tøj og effekter et område som kræver stor omhyggelighed, opmærksomhed og evnen til at have flere bolde i luften da der også er en del ad hoc-opgaver.

Vi tilbyder


  • En grundig introduktion til arbejdspladsen og din funktion.
  • En spændende hverdag med udfordringer og forandring
  • En arbejdsplads hvor alle faggrupper arbejder med et fælles mål

Løn og ansættelsesforhold


Ansættelse og aflønning sker at i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem staten og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område og organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F)

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens
  • Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
  • Du vil referere til Enhedsledelsen for Beskæftigelsen
  • Stillingen forventes besat snarest muligt.

Om os


Enner Mark Fængsel og arrest er en del af Danmarks fængsler under fængselskreds vest. Det er et lukket fængsel beliggende 10 km vest for Horsens med plads til +236 indsatte. Fængslet er et af Danmarks mest moderne og bedst sikrede fængsler, det består bl.a. af et arrestafsnit, fællesskabsafsnit, et behandlingsafsnit, afsnit for banderelaterede indsatte, et særligt sikret afsnit, et isolationsafsnit. Fængslet har omkring 280 medarbejdere.

Ansøgning


Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 19. oktober 2026

Vi forventer at indkalde til samtale i uge 43.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Morten Rye Larsen på tlf.32893278 eller Uniform/lager ansvarlig Dorthe Østergaard Nielsen



Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ded3957b-04a5-484e-947c-f5374a4f6673

Praktisk info

Arbejdssted
8700, Horsens
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job