Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Danske Fragtmænd
Vil du være kranchauffør i Aalborg?
Vi søger en dygtig chauffør til vores krandistribution i Aalborg, hvor du hver dag leverer stål og byggepladsvarer direkte til kunder og byggepladser. Her får du et selvstændigt job med ansvar, gode kolleger og en hverdag, hvor du kan bruge dine kompetencer bag rattet og med kranen.
Arbejdstiden
Stillingen er på fuldtid, og du møder typisk kl. 05.00. Overarbejde kan forekomme, og ved ferie og sygdom skal du være indstillet på at træde til som afløser på aftenkørsel.
Vi forestiller os, at du kan nikke ja til, at du,
- Har CE kørekort og EU-kvalifikationsbevis
- Har krancertifikat minimum kran D certifikat
- Har truckcertifikat
- Er mødestabil
- Er fleksibel og serviceminded
- Er omhyggelig og passer på både biler og gods
- Behersker dansk eller engelsk i tale og skrift
Vi tilbyder dig:
- Et selvstændigt job
- Frihed til at strukturere sin arbejdsdag
- Løn efter ATL-overenskomst
- Grundig oplæring
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed og trivsel
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Visma LogBuy rabatordning, hvor du kan få rabat på bl.a. elektronik, tøj og restauranter
Arbejdssted:
Rørdalsvej 201
9220, Aalborg Øst
Hvem er vi?
Der er stor sandsynlighed for, at du allerede kender os. Det er os med de blå lastbiler. Vi har faktisk 1800 af slagsen på vejene hver eneste dag.
Bag det stærke, genkendelige logo står 3.500 medarbejdere – og nu kan du også blive en del af holdet, hvor service, kvalitet og samarbejde er i højsædet.
Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lasse Østergaard på mail [email protected] eller på telefon +45 3037 0261.
Lyder det som noget for dig, kan du søge jobbet via ansøgningsknappen.
Vi indkalder til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet vores kommende kollega, så send gerne din ansøgning i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Danske Fragtmænd er én af Danmarks førende logistikkoncerner. Med mere end 40.000 erhvervskunder er vi erhvervslivet foretrukne transport- og logistikpartner. Som ansat hos Danske Fragtmænd bliver du del af en attraktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling af den enkelte medarbejder vægtes højt. Danske Fragtmænd har en årlig omsætning på cirka 3,6 milliarder kroner og 3.500 ansatte. Læs mere om Danske Fragtmænd på vores hjemmesidewww.fragt.dk.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4198e92b-6e0f-4026-b275-f32d98116027