Gå til indhold
RK
Rudersdal KommuneNyt på Jobnet

Ambitiøs lærer til 1.-5. årgang

2840, Holte

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
11. september 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026

Rudersdal Kommune

Åbner hos rudersdal.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Rudersdal Kommune

Vil du være en del af et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for de yngste elevers læring, nysgerrighed og bevægelsesglæde? Brænder du for matematik og kunne du fremadrettet byde ind på natur/teknologi – og har du ambitioner på både egne og børnenes vegne? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en engageret lærer til vores indskolingsafdeling, som får en central rolle i at planlægge og gennemføre motiverende undervisning i matematik på 4. og 5. årgang. Det vil desuden være en klar fordel, hvis du har linjefag eller kompetencer til at undervise i natur/teknologi, idræt og/eller kulturfag. Du bliver en del af et stærkt team på 5. årgang, hvor vi arbejder tæt sammen om elevernes læring og trivsel.

Vi søger en lærer, der vil mere end at undervise. Du er nysgerrig på din egen praksis, motiveres af at udvikle undervisningen og bidrager aktivt til fællesskabet. Du trives i samarbejde med kolleger, men tager også ansvar og initiativ, når nye idéer skal omsættes til praksis. Du vil have et antal CO-teaching timer, hvor du sammen med kollegaer planlægger og udfører matematikundervisning på en årgang.

På Holte Skole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler undervisningen sammen, deler viden og lærer af hinanden. Vi har høje faglige ambitioner, et stærkt kollegialt samarbejde og et fælles fokus på at skabe deltagelsesmuligheder og læring for alle elever.

Vi prioriterer, at du får en god start. Derfor bliver du en del af et introduktionsforløb med mentor, grundig onboarding og støtte til både de praktiske og pædagogiske opgaver, så du bliver godt klædt på til kerneopgaven.

Dine kommende kolleger ser frem til at lære dig at kende og blive inspireret af dine idéer og din energi. Vi engagerer os i hinandens undervisning, arbejder systematisk med projektbaseret læring (PBL) gennem skoleåret og har en kultur, hvor sparring og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Hos os er et stærkt fagligt fællesskab en forudsætning for høj kvalitet. Derfor forventer vi, at alle bidrager aktivt til skolens professionelle og organisatoriske fællesskab.

Holte Skole er fordelt på to matrikler – Grünersvej og Rønnebærvej – med blot 300 meter imellem. Stillingen er placeret på Rønnebærvej.

Som lærer på Holte Skole bliver du en del af en skole med:

  • ca. 1.000 engagerede elever med lyst til at lære og deltage
  • ca. 150 dygtige og engagerede kolleger
  • stærke professionelle læringsfællesskaber med fokus på udvikling
  • en aktiv og positiv forældregruppe
  • en støttende og nærværende ledelse
  • et arbejdsmiljø med plads til både ambitioner og fællesskab
  • et vedvarende fokus på kompetenceudvikling – blandt andet gennem vores årlige pædagogiske weekend.

Vi søger dig, der:

  • er ambitiøs og ønsker at gøre en forskel for de yngste elever
  • arbejder relationelt og ser værdien i det enkelte barns udvikling
  • bidrager aktivt til fællesskabet og udviklingen af undervisningen
  • skaber deltagelsesmuligheder for alle gennem varieret og differentieret undervisning
  • har blik for både trivsel, læring og bevægelse i skoledagen
  • gerne kan undervise i idræt eller har lyst til at indgå i skolens idrætsfaglige miljø.

Du bliver en del af en skole i Rudersdal Kommune, som er Apple-kommune, og du bliver derfor udstyret med både MacBook og iPad.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ansættes efter gældende overenskomst.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er den 25. september 2026. Der vil blive afholdt løbende samtaler, og stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. november 2026

Ved ansættelse indhentes børneattest og referencer efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Nethe Fals

Viceskoleleder

E-mail: Nethe@rudersdal.dk

Telefon: 72 68 45 14

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5e3c8d08-10d6-407b-b148-e6a596a3c9ea

Praktisk info

Arbejdssted
2840, Holte
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job