Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Områdekontor Østerbro
Danmarks Fængsler opruster på beredskabsområdet.
I den forbindelse søger vi en faglig stærk beredskabskonsulent til Kredskontoret for Fængselskreds Øst i Danmarks Fængsler.
Som beredskabskonsulent får du en central rolle i opbygningen af et fagområde med stor ledelsesmæssig bevågenhed og bred organisatorisk betydning.
Dine opgaver
Som ansat i kredskontoret vil du overordnet have arbejdsopgaver inden for områderne styring, koordinering og controlling af driften i fængsler, arrester og tilsyn, varetagelse af specifikke driftsopgaver samt samarbejde med Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselskreds Øst
Med reference til souschefen i Kontoret for Sikkerhed vil du mere specifikt have arbejdsopgaver indenfor opgaveområder i helhedsorienteret beredskabsplanlægning.
Med blik for koncernfælles rammer for opgaveløsning vil du bl.a. få ansvar for styring, koordinering og controlling af arbejdet i fængsler, arrester og tilsyn med:
- Risiko- og sårbarhedsanalyse
- Kontinuitetsplanlægning
- Uddannelse og træning i planmateriale mv.
- Planlægning og implementering af beredskabsøvelser samt opfølgning på både beredskabsøvelser og beredskabshændelser
- Opbygning og opdatering af planmateriale.
- Udarbejde orienterings- og beslutningssager til ledelsen på forskellige niveauer i kredskontoret
- Udarbejde besvarelse af henvendelser og bestillinger fra såvel interne, som eksterne aktører
- Etablere og indgå i samarbejde med såvel interne, som eksterne samarbejdspartnere
- Efter behov faciliterer processer og lede projekter indenfor dine opgaveområder.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren beredskabsprofil, som kombinerer faglig tyngde med organisatorisk forståelse.
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Du kan have baggrund fra fx:
- Beredskabsmyndigheder
- Fængsel, politi eller forsvar
- Andre myndigheder, der løfter en samfundsvigtig funktion, fx på sundheds- eller socialområdet.
- Dokumenteret erfaring med centrale discipliner inden for beredskabsområdet (fx krisestyring, risiko- og sårbarhedsanalyse, kontinuitetsplanlægning, uddannelse og træning samt øvelser mv.)
- Erfaring med at omsætte faglige analyser til konkrete beslutningsoplæg
- Forståelse for samspillet mellem drift, beredskab og politiske prioriteringer.
- Har erfaring fra en politisk styret organisation
- Har arbejdet med ledelsesbetjening
- Har praktisk erfaring med beredskabsplanlægning.
- Arbejder struktureret og analytisk
- Formulerer dig klart og præcist, både mundtligt og skriftligt
- Kan bevare overblikket i komplekse sammenhænge og samtidig sikre fremdrift i konkrete leverancer
- Er proaktiv, samarbejdsorienteret og trives i dialogen med både strategisk ledelse og operative enheder.
Hvem er vi?
Danmarks Fængsler hører under Justitsministeriet og består af Styrelsen for Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest og Fængselskreds Øst med underliggende fængsler, arrester og tilsyn samt Kriminalforsorgen i Grønland.
Danmarks Fængslers hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene fastsætter.
Vi driver en døgnbemandet organisation med komplekse sikkerhedsmæssige udfordringer. Et robust og professionelt beredskab er en forudsætning for både sikkerhed, drift og tillid.
Som led i styrkelsen af beredskabsområdet etableres der et hold af beredskabskonsulenter i Fængselskreds Øst med forankring i Kontoret for Sikkerhed. Organiseringen skal sikre både faglig specialisering i beredskabsplanlægningen og tæt samspil med sikkerhedsområdet.
Din kontaktflade såvel i, som uden for kredskontoret vil være stor. Som ansat i Kontoret for Sikkerhed vil du således bl.a. skulle løse opgaver i et tæt samarbejde med en række andre fagområder i kredskontoret med snitflader til beredskabsområdet, herunder særligt sikkerhedsområdet. Du vil også skulle arbejde tæt sammen med beredskabskonsulenter i Styrelsen og beredskabskoordinatorer i fængsler, arrester og tilsyn. Endelig vil du på regionalt plan efter behov skulle samarbejde med andre myndigheder og relevante samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
- En central rolle i opbygningen af et nyt og strategisk vigtigt fagområde
- Mulighed for at præge beredskabsarbejdet på et samfundsvigtigt område
- Tæt samarbejde med ledelsen og brede tværgående kontaktflader
- Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og et professionelt arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, som ønskes besat snarest muligt.
Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Som tjenestemand er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Som overenskomstansat er ansættelsesområdet Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er beliggende Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 15. oktober 2026.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.
Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Frederikke Siert på telefonnummer 7255 5266 eller souschef Michael Johansen på telefonnummer 7255 4334.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2300 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 36080da4-9aea-4064-aaa0-094e4d28ce38