Gå til indhold
Selam Privatskole S/I logo

Engageret lærer søges til engelsk, musik, idræt og historie i indskolingen og på mellemtrinnet

8361, Hasselager

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
3. september 2026
Ansøgningsfrist
30. september 2026

Selam Privatskole S/I

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Selam Privatskole S/I

Om jobbet

Selam Privatskole søger en engageret og relationsstærk lærer til en fuldtidsstilling som barselsvikar med undervisning i engelsk, musik, idræt og historie.

Det er en forudsætning, at du er uddannet lærer.

Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansættelsesperiode: Frem til og med 30. juni 2027.

 Om os

Selam Privatskole er en dansk muslimsk privatskole med 210 elever fra mange forskellige nationaliteter. Skolen har desuden en børnehave og vuggestue med 45 børn. Vi er i alt 40 ansatte og er beliggende i Hasselager.

Selam Privatskole er en del af UNICEF’s Rettighedsskole-program og arbejder aktivt med børns rettigheder som en integreret del af hverdagen og undervisningen. Det betyder, at vi har et vedvarende fokus på elevinddragelse, fællesskab, respekt og ansvar.

Derudover er Selam Privatskole en MOT-skole, hvor vi målrettet arbejder med at styrke elevernes robusthed, mod og sociale kompetencer. Gennem MOT skaber vi en kultur præget af omsorg, mod til at sige fra og mod til at inkludere andre.

Trivsel og stærke fællesskaber udgør fundamentet for vores arbejde og er en forudsætning for den høje faglighed, vi hver dag bestræber os på at levere. I hverdagen vægter vi derfor både elevernes faglige udvikling og deres sociale trivsel højt.

Denne målrettede indsats afspejles i vores resultater i CEPOS’ skoleundersøgelse, hvor vi gennem de seneste år har placeret os blandt landets bedste skoler. I den seneste opgørelse er vi placeret som nummer 13 ud af 1.636 skoler på landsplan og nummer 2 ud af 45 skoler i Aarhus Kommune.

 Vi forventer af dig

Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet, struktureret og har gode samarbejdsevner, samt at du evner at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø for eleverne.

Vi forventer, at du engagerer dig aktivt i arbejdet med klassens sociale trivsel og arbejder målrettet, motiverende og differentieret i din undervisning med udgangspunkt i elevernes individuelle niveauer.

Derudover forventer vi, at du tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og bidrager positivt til læringsmiljøet gennem tydelig klasseledelse.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er uddannet lærer.

Vi tilbyder

Selam Privatskole står for dygtige, engagerede og hjælpsomme undervisere, høj faglighed og trivsel. Vi arbejder for at danne og udvikle unge, som skaber værdi for samfundet.

I undervisningen lægger vi tillige stor vægt på respekten i forholdet mellem lærer og elev, og har højt fokus på anerkendelse, inklusion og differentiering.

Løn-og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FSL.

Skolens undervisningstid ligger mandag til onsdag fra kl. 08.10 til 14.40 samt torsdag og fredag fra kl. 08.10 til 13.30.

Kontakt

For yderligere information om skolen kan du besøge vores hjemmeside: http://www.selam.dk eller kontakte viceskoleleder, Sinan Coskun, på mail: [email protected].

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 50c747d3-9d0d-471b-8b04-b0e9e25d6a0e

Praktisk info

Arbejdssted
8361, Hasselager
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job