Gå til indhold
NS
Nr. Snede FængselNyt på Jobnet

Fængselslærer søges til Nørre Snede og Møgelkær Fængsel

8766, Nørre Snede

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
31. oktober 2026

Nr. Snede Fængsel

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Nr. Snede Fængsel

Vi mangler en ansvarsbevidst, fleksibel og selvstændig fængselslærer til Nørre Snede og Møgelkær Fængsel, som har lyst til at gøre en forskel og bidrage til at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Er det dig, så læs videre.

Til undervisning på Nørre Snede Fængsel og Møgelkær Fængsel, søges pr. 1. januar 2027 en fæng-selslærer med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Som fængselslærer vil du komme til at indgå i et team af 6 fængselslærere, 1 faglærer, 3 vejledere og 1 erhvervsuddannelseskoordinator, der i fællesskab løfter de forskellige opgaver forbundet med undervisning af indsatte. Du vil derfor komme til at deltage i alle aspekter af undervisningsopgaven. Du vil være med til at motivere og fastholde de indsatte, og du vil komme til at tilrettelægge og gennemføre egen undervisning i gennemsnitligt 21 lektioner pr. uge og føre de indsatte til prøver.

Om Jobbet:

Undervisningen foregår på mindre hold og i nogen tilfælde én til én. På Nr. Snede fængsel er der begrænset adgang til internettet og undervisningen foregår derfor fortrinsvist analogt og i få tilfælde via et særlig sikret netværk.
I Møgelkær foregår undervisnings i et åbent regime, hvorfor holdstørrelser er anderledes end i Nr. Snede. Møgelkærs skole er ikke begrænset af sektionering i dagligdagen, hvilket giver andre mulig-heder i den didaktiske planlægning.
Kerneopgaven vil være undervisning af de indsatte på AVU og FVU-niveau samt udvikling af et fagligt læringsmiljø, der bygger på en høj grad af differentieret tilgang til de indsatte. Som undervi-ser står du for testning, indplacering på rette niveau, undervisning på små hold, ajourføring af hand-leplaner og du vil have administrative opgaver i forbindelse med undervisning.
Vi står overfor at, tilpasse og udvikle på skolen i Møgelkær, hvilket du som kommende lærer hos os vil få stor indflydelse på, i samarbejde med teamet.
Du vil indgå i en tværfaglig sagsbehandling med lærerkolleger, skolesekretær, vejledere, socialråd-givere, fængselsbetjente, værkmestre, behandlere mv. Med andre ord, du får et bredt samarbejde i hele fængslet.

Vi forventer at:

∙ Du er læreruddannet og kan undervise i dansk, engelsk eller matematik – gerne på FVU-niveau. Har du andre linjefag inden for AVU-fagrækken, herunder naturfag er det et stort plus
∙ Du formår selvstændigt at tilrettelægge og varetage dine undervisningsopgaver, og står solidt i din faglighed.
∙ Du har lyst til at undervise indsatte, der ofte har mistet troen på egen kunnen på det boglige om-råde.
∙ Du kan udvise rummelighed – både fagligt og menneskeligt og har et positivt menneskesyn, re-spekt for det enkelte menneske og interesse for det kriminalitetsforebyggende arbejde.
∙ Du kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleordene, og hvor jobbet kræver forskellige sikkerheds- og risikovurderinger i løbet af din arbejdsdag.
∙ Du kan bevare overblikket og er ansvarsbevidst, ligesom du er i stand til at udvise beslutsomhed.
∙ Du er god til at kommunikere med både indsatte og kollegaer fra forskellige faggrupper.

Om dig:

Du skal have lyst til at arbejde med undervisning i en hverdag præget af forandringer og udfordrin-ger, og med kursister der adskiller sig væsentligt fra mange andre kursistgrupper, men som også gi-ver rigtig mange positive oplevelser.

Du indgår i et samarbejde med fængslets øvrige personale på en arbejdsplads præget af et godt ar-bejdsmiljø.
Vi lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske, og at der arbej-des helheds- og løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, der opstår og de opgaver, der skal løses.

Vi tilbyder:

∙ en grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen
∙ at blive en del af en arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsat-te
∙ en hverdag præget af forandringer og udfordringer, men også en hjertelig og humoristisk tilgang til hinanden
∙ tværfagligt samarbejde
∙ faglig sparring på tværs af Danmarks Fængsler

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og de hertil indgå-ende lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

∙ Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
∙ Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
∙ Arbejdspladsen er beliggende på henholdsvis Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede og Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde. Der må påregnes undervisning på begge matrikler.

Om os:

Institution Nr. Snede og Møgelkær Fængsler består af Møgelkær Fængsel og Nr. Snede Fængsel.

Møgelkær Fængsel består af et åbent afsnit med 101 fælleskabspladser, 15 dagbehandlings pladser og 15 halvåbne pladser. Der er forskellige værksteder tilknyttet fængslet bl.a. montage, sy værksted, træværksted, smedeværksted og grønne fag.

Nr. Snede Fængsel består af et åbent afsnit med særligt fokus på udsatte klienter, og et lukket afsnit hvor der er en afdeling med fællesskab, et begrænset fællesskabsafsnit med straf- og isolationsplad-ser samt en behandlingsafdeling. Fængslet kan modtage 178 afsonere. Der er forskellige værksteder tilknyttet fængslet blandt andet montage, træværksted, møbelproduktion, bygningsvedligehold og grønne fag.

Ansøgning:

Du søger stillingen elektronisk via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet rele-vant materiale skal være modtaget senest d. 30. oktober 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 46 i Nr. Sende Fængsel. Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede
Til samtalen bedes du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kim Fallentin på tlf.nr. 7255 2451 eller lærer/TR Torben Thomsen på tlf.nr. 7255 5955.


Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: aedbbb25-6192-4645-903d-d818166e9a88

Praktisk info

Arbejdssted
8766, Nørre Snede
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job