Gå til indhold
FGU FYN Institutionen logo
FGU FYN InstitutionenNyt på Jobnet

FGU FYN søger en FGU-lærer til fagtemaet Byg, bolig og anlæg i Odense

5250, Odense SV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026

FGU FYN Institutionen

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra FGU FYN Institutionen

FGU FYN søger en FGU-lærer til fagtemaet Byg, bolig og anlæg til skolen i Odense.

Vil du være med til at skabe en forudsigelig og tryg hverdag for unge, hvis vej mod uddannelse og job kræver tålmodighed, tydelig struktur og individuelt tilpassede læringsforløb?

FGU FYN er en uddannelse med tre spor, Almen grunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) og en Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Vores mission er: ”vi tilbyder forberedende grunduddannelser og skaber meningsfulde forløb mod uddannelse og job for unge under 25 år”.

Institutionen består af fem skoler placeret i kommunerne Assens, Kerteminde, Nordfyn, Nyborg og Odense samt Fællesadministrationen, der er placeret på skolen i Odense.

Vi arbejder ud fra FGU's helhedsorienterede princip, hvilket danner fundamentet for elevernes læring, hvor vi forener praktisk arbejde med integreret teori. Målet er at gøre det abstrakte håndgribeligt og skabe et meningsfuldt læringsmiljø, hvor eleverne oplever mestring, succes og faglig stolthed.

Vi søger en fagligt velfunderet tømrer/snedker til vores fagtema Byg, bolig og anlæg. Du vil skulle undervise/instruere i forskellige håndværk indenfor tømrer/snedker. Du kommer til at lave små produktioner på skolens træværksted. Du skal formidle og favne bredt ift. de unge mennesker.

Du vil blive ansat i FGU FYN og dit arbejdssted vil være fysisk placeret på skolen i Odense.

I FGU FYN arbejder vi med vores kerneværdier åbenhed, samarbejdskraft og mod og der lægges meget vægt på at dele viden, hjælpe hinanden og hjælpe vores elever til at blive så dygtige, som de kan.

Besøg også vores hjemmeside på www.FGUFYN.dk

Vi kan tilbyde dig:


  • Et spændende job i et autentisk miljø med meningsfulde opgaver.
  • At undervisningen hænger sammen med den praksis, produktion eller praktik, som eleverne har. Det betyder, at undervisningen bliver meget anvendelsesorienteret.
  • Et tæt samarbejde med kolleger, hvor I sammen har stor indflydelse på tilrettelæggelse af hverdagen.
Profil:
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Er faglært håndværker med en naturlig pædagogisk forståelse med solid praktisk erfaring.
  • Formår at skabe et struktureret, forudsigeligt og trygt værkstedsmiljø, hvor der er højt til loftet, men faste rammer, så de unge kan finde ro og progression.
  • Kan fungere som en autentisk rollemodel, der støtter eleverne i at udvikle personlige og sociale færdigheder som samarbejde, konflikthåndtering og selvledelse.
  • Er fortrolig med IT-værktøjer til brug for dokumentation og registrering af elevernes progression.
  • Indgår i et tæt og ligeværdigt makkerskab med dine kolleger, hvor I sparrer om alt fra den daglige drift til elevprogression, prøver og didaktiske greb.
Stillingen
Du tilbydes en stilling på fuld tid. Det er en alsidig stilling, hvor du selv er med til at planlægge arbejdsopgaverne.

Ansættelsesforhold

Stillingen aflønnes efter Fællesoverenskomst/overenskomst mellem Finansministeriet og LC - OK, samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og om Lærere ved FGU: https://uddannelsesforbundet.dk/overenskomst-fgu.

Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest.

Har du interesse i denne stilling, så kontakt skoleleder Kim Larsen, tlf. 23 37 85 38, mail: [email protected].

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026 kl. 12.00.

Der holdes første ansættelsessamtale fredag d. 23. oktober. Anden samtale vil blive holdt tirsdag d. 27. oktober.

Har du flair for arbejdet med unge mennesker og vil du være med til at indfri vores vision ”skabelsen af en af Danmarks bedste og mest attraktive FGU’er for elever, ansatte og samarbejdspartnere”, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Alle interesserede med de nødvendige kvalifikationer uanset alder, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1ebb240c-a00c-46df-a601-5f0bb7e207b7

Praktisk info

Arbejdssted
5250, Odense SV
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job