Gå til indhold
F
FuglsanggårdsskolenNyt på Jobnet

Fuglsanggårdsskolen søger dansklærer til en af vores 6. klasser

2800, Kongens Lyngby

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

Fuglsanggårdsskolen

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Fuglsanggårdsskolen

Det vil være en fordel hvis du også er læsevejleder eller har linjefag i engelsk eller kulturfag.

En af vores dansklærere og læsevejledere har efter mange år på skolen søgt nye og andre opgaver. Derfor er denne stilling ledig og klar til dig.

Vil du være en del af en skole, hvor stærke relationer, et anerkende børnesyn og forpligtende fællesskab er fundamentet for vores praksis?
Stillingen kan være på fuldtid eller deltid.

Relationer og fællesskab i centrum
Hos os er relationen mellem barn og voksen afgørende. Vi møder børn med nysgerrighed, tydelighed og respekt og ser børn som aktive deltagere i deres eget skoleliv. Vi tror på, at børn kan lykkes, når de bliver mødt fagligt og menneskeligt, og derfor ser vi gerne, at du er god til at tænke ud af boksen. Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og ser fællesskabet som en forudsætning for trivsel og læring.

Vi kan tilbyde:
  • Du bliver en del af et årgangsteam med lærere og pædagoger, hvor vi planlægger, udvikler og løfter opgaverne sammen. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med høj faglighed, tillid og plads til sparring.
  • På Fuglsanggårdsskolen arbejder vi i årgangsteam, og både skema, og fagenes placering og hold er fleksible. Teamene er sammensat af 5-7 lærere og 2-3 pædagoger, som så vidt muligt i fællesskab dækker alle timerne på årgangen. Der tages hensyn til faglige og personlige kompetencer ved sammensætningen af teams.
  • På Fuglsanggårdsskolen er vi ca. 750 elever og 65 lærere og 30 pædagoger.
  • Som nyansat følger du et mentorprogram, hvor der gives nedslag i undervisningen på 1 lektion, er du nyuddannet får du nedslag på 2 lektioner.
  • I Lyngby Taarbæk kommune er der indgået en aftale om lærernes arbejdstid, som betyder at en lærer max må undervise 26 lektioner om ugen i gennemsnit og at læreren har tilstedeværelsestid på skolen i 32 lektioner om ugen i gennemsnit.

Hvis du ønsker at blive en af vores nye kollegaer, så send en ansøgning via Signatur, så vi har den senest mandag den 19. oktober 2026 kl. 23.00.

Du er velkommen til at kontakte os på skolens telefonnummer (45 28 40 90), hvor der henvises til skoleleder Mette Lund Thomsen.

Vi afholder samtaler torsdag den 22. oktober 2026
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller hurtigst herefter. Løn er efter gældende overenskomst.

Læs mere på skolens hjemmeside, www.fuglsanggårdsskolen.ltk.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a256bd39-79e2-439c-bf5b-9d45b0d3c4cb

Praktisk info

Arbejdssted
2800, Kongens Lyngby
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job