Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Jobcenter Odder
Brænder du for beskæftigelsesområdet og for at bistå jobsøgende med at komme i job?
Trives du med at bistå arbejdsgivere i forbindelse med rekruttering, hvor matchning med den rette kandidat er et naturligt fokus for dig?
Trives du med rollebredde, hvor du både varetager myndighedssagsbehandling og den virksomhedsvendte indsats?
Så er du måske vores nye kollega.
Bliv en del af et stærkt team
Som følge af Beskæftigelsesreformen har Jobcenter Odder i starten af 2026 gennemført en stor omstilling og vi er i fuld gang med implementering af intentionerne i reformen. Det betyder blandt andet at vi har effektueret de nødvendige besparelser og nu fokuserer fuldt ud på udviklingen af et fremtidssikret Jobcenter Odder.
Jobcenter Odder har et stærkt jobrettet fokus og et stærkt tværfagligt fællesskab i opgaveløsningen. Vi er derfor organiseret i to nye opgavefællesskaber, Team Job & Virksomhedsservice og Team Job & Tilknytning.
De ledige stillinger er forankret i Team Job & Virksomhedsservice, hvor vi varetager alle opgaver med de personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring, de uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 25 år, de personer som modtager ledighedsydelse og personer som er beskæftiget i fleksjob.
Begge stillinger indeholder opgaveløsning omkring de personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring og borgere over 25 år der modtager kontanthjælp. Afhængigt af din profil, vil du forventeligt i opstartsfasen have primær opgaveløsning indenfor enten forsikrede ledige eller kontanthjælpsmålgrupperne, men på sigt vil du varetage opgaver indenfor begge områder.
Organiseringen betyder, at du som jobrådgiver er central i borgernes forløb i Jobcentret. Du varetager derfor både myndighedsopgaver og opsøgende virksomhedsvendte funktioner for konkrete borgere. I udvalgte forløb agerer du også mentor.
Team Job & Virksomhedsservice består af 17 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og en faglig koordinator. Teamet er præget af et stort fagligt engagement og en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen, ligesom kulturen er præget af kollegial gensidig hjælpsomhed.
Vi er særligt optaget af, at timingen og tilrettelæggelsen af indsatser sker efter borgers situation og behov – og med et tydeligt job- og uddannelsesrettet sigte. Vi har stort fokus på den jobrettede indsats, hvor jobmål matcher efterspørgslen på arbejdskraft og hvor løntimer er et bærende element i indsatsen.
Som vores nye kollega bliver dine arbejdsopgaver bl.a.
- Vejledning og sagsbehandling for personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring, samt de uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 25 år
- Visitationssamtaler for borgere over 25 år der søger kontanthjælp
- Opsøgende virksomhedskontakt relateret til konkrete borgerforløb
- Etablering af aftaler om lønnede timer, løntilskud og virksomhedspraktikker
- Planlægning og gennemførelse af opfølgningsmøder på virksomheder, hvor du agerer mødeleder
- Udarbejdelse af dokumentation i vores fagsystemer
- Råd og vejledning til virksomheder, arbejdsgivere og borgere om mulighederne inden for de beskæftigelsesrettede indsatser
Den optimale profil
- Du trives i spændingsfeltet mellem myndighed, virksomhed og borger
- Du har erfaring inden for beskæftigelsesområdet, f.eks. Jobcenterregi eller som anden aktør
- Du arbejder systematisk og trives med myndighedsrollen
- Du har erfaring og trives med opsøgende virksomhedskontakt
- Du har erfaring med jobrettede samtaler, hvor du agerer facilitator, motivator og inspirator
- Du trives med digitale løsninger
- Du er udpræget teamplayer og brænder for at indgå i et tværfagligt samarbejde
- Du trives i et arbejde, der kræver både empati, tålmodighed og vedholdenhed
- Du trives i en organisation, der er i konstant udvikling, og hvor der sker kontinuerlige forandringer i din hverdag
Hvis du ikke opfylder hele ønskesedlen, er vi stadig interesserede i at høre fra dig, da vi sætter holdet efter de kompetencer, vi tilsammen bidrager med.
Vi kan tilbyde
- Et meningsfyldt arbejde, hvor du har indflydelse og mulighed for at gøre en betydelig forskel
- Grundig introduktion til organisationen
- Et stærkt tværfagligt og socialt fællesskab
- En dynamisk og afvekslende hverdag med høj grad af selvstændig kompetence
- En arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads, hvor den psykologiske tryghed er høj
- Mulighed for tæt faglig og ledelsesmæssig støtte i hverdagen
- En mindre organisation med en flad struktur, højt til loftet og hvor der ikke er langt fra idé til handling
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. oktober 2026.
Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis, samt evt. udtalelser sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Om jobbet
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt og et barselsvikariat frem til sommeren 2027. Begge stillinger ønskes besat pr. 1. december 2026.
Dit ansættelsessted bliver Jobcenter Odder, Vitaparkvej 67, 8300 Odder.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet,
er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Reinholt på mobil 51 38 61 84.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 05a63d8f-a8a3-4d91-9502-36fc268ced87