Gå til indhold
Hedensted Kommune logo
Hedensted KommuneNyt på Jobnet

Lærer søges til barselsvikariat i dansk, historie, kristendom og idræt i udskolingen på Tørring Skole

7160, Tørring

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026

Hedensted Kommune

Åbner hos hedensted.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Hedensted Kommune

Vi søger en engageret og ambitiøs lærer, der kan undervise i dansk, historie, kristendom og idræt i udskolingen. Stillingen er et vikariat på fuld tid frem til den 1. marts 2027. 

Om jobbet og opgaverne

Tørring Skole er en folkeskole lige midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse heraf 100 SFO-børn samt 60 ansatte. På skolen har vi både erhvervsklasser og modtagehold.

Pædagogisk er vi meget bevidste om at arbejde systemisk omkring den enkelte elevs læring og trivsel. Vi arbejder bevidst på at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer for alle børn. ”VI GØR DET SAMMEN, så eleverne kan lære og trives mest muligt” er vores fælles afsæt for det gensidige forpligtende forældresamarbejde. Vi arbejder ud fra Low arousal tilgangen og det menneskesyn, at børn der kan opføre sig ordentlig, gør det. Denne tilgang afspejler sig også i vores positive og anerkendende børnesyn.

Vi arbejder meget bevidst med at guide eleverne gennem visuelle støttesystemer, lige som vi tror på, at bevidst klasserumsledelse gør en forskel i elevernes læring og trivsel. Her er det professionelle samarbejde i teamet og med forældrene afgørende. 

Om jobbet:

  • Du skal kunne undervise i dansk, historie, kristendom og idræt.
  • Erfaring med at undervise elever i udskolingen er en fordel, men ikke et krav. 
  • Du er uddannet lærer. 
  • Du bliver en del af en arbejdsplads baseret på åbenhed og tillid og med gode udviklingsmuligheder.
  • Du kan se frem til en udfordrende og spændende hverdag sammen med gode engagerede kollegaer, der er åbne for faglig og pædagogisk sparring.
Vores forventninger til dig

Vi ønsker os en ny kollega, som er åben og villig til et tæt teamsamarbejde. Du skal være didaktisk og pædagogisk ambitiøs og klar til at yde en indsats, og tage din del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø. Du ser muligheder og har lyst til forandring, når det kalder på det.

Du skal være læreruddannet og være stærk i relationsarbejdet, robust og vedholdende. Du skal kunne bevare overblikket og kunne tænke i systemer for at imødekomme både holdet og den enkelte elevs behov bedst muligt. Endelig skal du ville være en del af skole-/hjemsamarbejdet omkring årgangen, og have en respektfuld tilgang og en god fornemmelse for den viden og de mulige udfordringer, som du kan komme tæt på i kontakten til familierne.

Derfor skal du vælge os

Til gengæld vil vi kunne bidrage med ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, en arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er et vikariat frem til 1. marts 2027. Tiltrædelsesdato gerne 1. november 2026, dog senest 1. december 2026.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til skolen eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte udskolingsleder Rikke Markmann på telefon 28 94 39 19 eller på mail [email protected].

Ansøgning

For at komme i betragtning til jobbet skal der ansøges elektronisk via Hedensted kommunes hjemmeside. Ansøgningsfristen er onsdag den 21. oktober 2026. Der holdes samtaler løbende.

Om os

Du kan læse mere om Tørring Skole på https://toerring-skole.aula.dk 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e84f8b9e-11e9-4799-9fcc-0f6b09f92bcd

Praktisk info

Arbejdssted
7160, Tørring
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job