Gå til indhold
KK
Københavns KommuneNyt på Jobnet

Lærer til Europaskolens danske sprogsektion i Primary (barselsvikariat)

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
11. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune

Vi søger en lærer, som har lyst til at undervise på et højt fagligt niveau i et internationalt miljø med engagerede elever, forældre og kolleger.

Om skolen

Europaskolen er en international folkeskole under Københavns Kommune og den eneste europaskole i Danmark. Udover en engelsk og fransk sprogsektion har vi et dansk spor, som går fra børnehaveklasse og hele vejen op til 3.g. Vores Primary afdeling har elever fra 0.-5. klasse.

Vi har


  • engagerede børn fra mange forskellige kulturer og nationaliteter, som elsker at lære
  • lærere med mange forskellige baggrunde fra læreruddannelser fra hele verden
  • masser af muligheder for at diskutere læring og elevtrivsel og udvikle sin praksis i fællesskab med kollegaer
  • al verdens traditioner og aktiviteter hen over et skoleår
Stillingen
Vi søger en barselsvikar til en deltidsstilling (80 %) med start den 1. oktober 2026 og cirka skoleåret ud. Dine fag ville være matematik, religion og European hours i vores danske 2.-3. klasse samt billedkunst fra 1.-5. klasse (på dansk og på engelsk).

Vi forventer, at du


  • har en læreruddannelse
  • har erfaring med at undervise i indskolingen og/eller på mellemtrinnet
  • er motiveret for at arbejde i et internationalt og flerkulturelt miljø
  • har gode engelskkundskaber, fordi engelsk er vores fælles arbejdssprog, mens dansk er sproget i den danske sektion
  • er engageret og evner at motivere elever og bidrage til at udviklingen af deres sociale, kreative og faglige færdigheder
Den ideelle kandidat har desuden

  • undervisningskompetence i matematik og billedkunst
  • erfaring med international eller interkulturel uddannelse
Vi kan tilbyde

  • et levende internationalt miljø, hvor du får mulighed for at bidrage til et spændende udviklingsprojekt, der kombinerer international uddannelse med den danske folkeskoles pædagogik og rammer
  • en ledelse baseret på dialog, tillid og samarbejde med ansatte, børn og forældre
  • samarbejde med en kommunal administration med gode ressourcer og supportmuligheder
  • en motiveret og dedikeret forældregruppe
  • gode udviklingsmuligheder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for lærere i Københavns Kommune og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Mere information

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside, og har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte skolens Head of Primary Rikke Groth Nielsen på 21 54 88 81 eller mail QB6Y@kk.dk.

Søg via linket senest torsdag den 10. september 2026

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 38-39.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9e0f31c2-a473-4ec2-bcdf-246c60b700af

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job