Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Esbjerg Kommune
Vil du skabe undervisning, hvor eleverne udvikler sig fagligt, bruger deres stemme og oplever, at de har en vigtig plads i fællesskabet?
Vores gode kollega har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi en lærer til dansk, kristendomskundskab og historie i 6. klasse, engelsk i 8. klasse samt 2-lærertimer på mellemtrinnet og i udskolingen.
Fællesskab først
Præstegårdsskolen ligger i Esbjerg Ø og har en mangfoldig elevgruppe med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Vi arbejder ud fra en fælles ambition om, at alle elever skal høre til, kunne bidrage og opleve sig som en del af noget større end dem selv.
Vi er i gang med at udvikle Præstegårdsskolen med særligt fokus på demokrati, elevinddragelse og stærke fællesskaber. Eleverne skal få erfaring med at bruge deres stemme, lytte til andre og tage del i beslutninger og fælles handlinger. Det skal kunne mærkes i undervisningen og i skolens hverdag – eksempelvis gennem dialog, klassemøder, feedback og samarbejde om spørgsmål, der betyder noget for eleverne.
Vi møder eleverne med høje forventninger og den støtte, omsorg og struktur, de har brug for. Samtidig ønsker vi at forbinde undervisningen med verden omkring skolen, så eleverne får øje på deres muligheder for at deltage og bidrage i samfundet.
Dine opgaver
Du skal undervise i:
- Dansk, kristendomskundskab og historie i 6. klasse.
- Engelsk i 8. klasse.
- 2-lærertimer på mellemtrinnet og i udskolingen.
- Der kan også indgå timer med tilknytning til MIL (Målrettede Inkluderende Læringsfællesskaber
I 2-lærertimerne samarbejder du med kolleger om undervisning, der giver flere elever mulighed for at deltage og lykkes. Vi arbejder blandt andet med co-teaching og holddeling med udgangspunkt i elevernes behov.
Dine fag giver gode muligheder for at arbejde med perspektiver, holdninger, kultur og samfund. Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at kombinere tydelige faglige mål med elevernes nysgerrighed og aktive deltagelse.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet lærer med undervisningskompetencer eller erfaring i de nævnte fag.
- Skaber tydelige rammer og trygge relationer.
- Inddrager elevernes perspektiver og giver dem reel mulighed for at påvirke og tage ansvar.
- Kan skabe respektfulde samtaler, hvor eleverne øver sig i at være uenige og lytte til hinanden.
- Har blik for, hvordan alle elever kan få en plads og bidrage til fællesskabet.
- Har lyst til tæt samarbejde med kolleger og forældre om elevernes læring og trivsel.
Hos os bliver du en del af skolens udvikling
Vi tilbyder et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og udvikler vores praksis sammen. Du får mulighed for at sætte dit præg på en skole, der arbejder målrettet med faglighed, deltagelse og fælles ansvar.
Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene. Vi ønsker en kollega, der er nysgerrig på eleverne, reflekterer over egen undervisning og har lyst til at udvikle skolen sammen med os.
Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter
Stillingsomfang: 37 timer
Har du spørgsmål, eller vil du gerne besøge skolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Toft Andersen på tlf. 20 54 14 92.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
22. oktober 2026
Samtaler:
27. oktober 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a0620aee-9cb1-4bc2-ad6e-b4fc7f5bb6d9