Gå til indhold
AK
Aarhus KommuneNyt på Jobnet

PPR Aarhus Kommune søger en talehørekonsulent til Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation

8260, Viby J

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
18. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Aarhus Kommune

Om jobbet:

PPR i Børn og Unge, Aarhus Kommune søger en talehørekonsulent til Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK). Stillingen er en fast stilling med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest muligt. 

PPR er sammen med skoler og dagtilbud i gang med en kulturforandringsproces, kaldet Bredere Børnefællesskaber, hvor der er større fokus på læringskonteksten og en tidligere og mere sammenhængende hjælp til børn i de almene børnefællesskaber. Det er samtidig et nybrud i måden, vi samarbejder om børn i udfordringer på.

PPR arbejder på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske/logopædiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, ledelse, forældre og børn. Vi er et PPR, der hjælper de særligt udfordrede børn og familier og understøtter stærke læringsmiljøer tæt på og i praksis.

Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde både internt i PPR og eksternt med forældre, dagtilbud, skoler og klubområdet. 

PPR’s arbejde hviler på vores børne- og udviklingssyn, hvor:

  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn lærer og trives i fællesskaber
  • Børn er ikke problemet. De viser problemet
  • Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet

PPR varetager opgaver i forhold til 0- 18-årige børn og unge. 

KSK tilbyder målrettede forløb til børn med svære udtale- og/eller sproglige og kommunikative vanskeligheder. 

Det tværfaglige team består af logopæder og en psykolog som sammen med fysioterapeuter og ergoterapeuter fra Børneterapien samarbejder om at skabe de bedste forudsætninger for barnets sproglige udvikling. KSK arbejder aktivt med at understøtte barnets kommunikative- og sproglige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber, og derfor vil der altid være fokus på konteksten og barnets læringsmiljø under et forløb.

Arbejdsopgaver 

  • Aktiv deltagelse i kulturforandringen i PPR, skoler og dagtilbud, hvor der er fokus på en tidligere og mere sammenhængende hjælp, med afsæt i et barns vanskeligheder, men en hjælp som kommer alle børn til gode
  • Understøttelse af de sprogpædagogiske praksisser i læringsmiljøet
  • Kompetenceudvikling blandt pædagogisk personale gennem sampraksis, direkte og indirekte understøttelse i praksis med henblik på at skabe sproglige deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Rådgivning, vejledning og sparring til ledelse, fagprofessionelle (pædagoger og sprogvejledere) og forældre
  • Tilrettelæggelse af længerevarende, individuelle logopædiske interventionsforløb for børn med svære udtalevanskeligheder og børn med komplekse sproglige vanskeligheder, herunder DLD
  • Vejlednings- og sparringsforløb til forældre og børnehaver med udgangspunkt i det enkelte barns udfordringer og med blik for tilførsel af viden og kompetencer til pædagogisk personale ift. generelt at understøtte børn i børnehaven med sproglige vanskeligheder
  • Monofaglig sparring til talehørekonsulenter fra PPR
  • Tværfaglig sparring i samarbejde med KSK-psykolog til talehørekonsulenter (og psykologer) fra PPR
  • Tværfaglige udredninger af børn med store sproglige vanskeligheder i kombination med andre komplekse problemstillinger i tæt samarbejde med psykolog, ergoterapeut og fysioterapeut
  • Fagfagligt og tværfagligt samarbejde med PPRs øvrige medarbejdere


Din profil:

  • Grunduddannelse som logopæd eller audiologopæd eller diplom i logopædi.
  • Gerne erfaring med PPR-arbejde. 
  • Viden og erfaring i forhold til børn med sprog-, tale- og kommunikative vanskeligheder, gerne med særlig interesse for arbejdet med børn med svære udtalevanskeligheder, herunder verbal dyspraksi, dysartri og inkonsistente fonologiske vanskeligheder samt med DLD og Tegn til tale.
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde, internt som eksternt.
  • Kan formidle logopædisk viden til såvel børn, forældre som professionelle samarbejdspartnere, og også internt i egne og andre faggrupper.


Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde dig en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede kolleger. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en uformel omgangstone præget af humor.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
  
Ugentligt timetal: Fuldtidsstilling

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til PPR-Teamleder Maria Dodensig Lundgaard på telefon 51576801 eller Teamleder Karen Lis Rasmussen på telefon 23832208. 

Du kan læse mere om PPR på www.ppr-aarhus.dk

Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedhæft venligst eksamensbevis(er). Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er fredag den 18. september 2026 kl. 12.00. 

Samtalerne afholdes torsdag den 24. september 2026.

Om os

Den specialpædagogiske indsats i Aarhus Kommune er generelt understøttet af PPR, som er en del af Pædagogik, Organisation og Sundhed (POS) i Magistratsafdelingen for Børn og Unge.

Arbejdet i PPR omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør ca. 65.000 skole- og småbørn. PPR har tilknyttet psykologer, tale-hørekonsulenter, pædagogiske fagkonsulenter og administrative medarbejdere. Vi er i PPR i Aarhus cirka 200 ansatte, som er organiseret i 7 teams.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 88f0ce45-5e36-45c8-bed4-328ae0c89014

Praktisk info

Arbejdssted
8260, Viby J
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job