SN
SOSU NordNyt på Jobnet

SOSU Nord søger en passioneret underviser med pædagogisk baggrund

9000, Aalborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
14. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra SOSU Nord

- med pædagogisk baggrund til KURSUS Nord

Vil du gøre en forskel i en afdeling med fokus på efter- og videreuddannelse?

Børn og Unge er et prioriteret indsatsområde i KURSUS Nord, og vi vil fortsat gerne være dygtige til at efter- og videreuddanne medarbejdere inden for sektoren.

Hvad leder vi efter?

En dygtig og alsidig underviser, der brænder for at undervise inden for det pædagogiske område.

Du har erfaring fra normalområdet og/eller specialområdet og brænder for at sætte din praksiserfaring i spil og inspirere andre.

Mange af vores forløb er af kortere varighed, hvorfor det er vigtigt hurtigt at få skabt den gode relation. Derudover er det vigtigt, at du er imødekommende i din personlige fremtoning, således deltagerne oplever at blive mødt anerkendende og respektfuldt. 

Dine opgaver:

·         Du skal sammen med KURSUS Nords undervisere og konsulenter varetage en bred række af opgaver primært indenfor det pædagogiske område, men også andre opgaver alt efter dine kompetencer og afdelingens behov.

  • Undervisning på vores afdelinger i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Aars, Hobro og Brovst. Det er derfor påkrævet, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed

  • Efter- og videreuddannelse med udgangspunkt i AMU-bekendtgørelsen. Det vil være en fordel, at du har kendskab til SOSU Nords målgrupper.

  • I mindre omfang brobygningsopgaver med elever fra folkeskolen og 10. klasse

Vi tilbyder:

·         Et spændende undervisningsmiljø med engagerede kolleger

·         En hverdag baseret på værdier som respekt, troværdighed og dialog

·         Et varieret job i et udviklingsorienteret miljø

Din profil:

  • Rutineret underviser med pædagogisk baggrund

  • Imødekommende og god til at skabe relationer

  • Digitalt mindset og blik for bæredygtighed

Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om en fast fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med opstart hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet, på 37 timer pr. uge, ligger mellem kr. 376.000 - kr. 439.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 16.064 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.

Pensionsbidrag udgør 18,4%.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder for Kursus Nord Jens Ettrup pr. mail: jeet@sosunord.dk 

Sådan søger du

SOSU Nord ønsker at afspejle det omgivende samfund og derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Hvis du er klar til at blive en del af vores team, så send din ansøgning via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om SOSU Nord

SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.

SOSU Nord er en røg- og nikotinfri skole og arbejdsplads. Det betyder, at der ikke må ryges, dampes eller benyttes snus i skole- og arbejdstiden – hverken på eller uden for matriklen

Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ae903118-7fe4-44c5-b9b0-6b510b506a73

Praktisk info

Arbejdssted
9000, Aalborg
Region
Region Nordjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
14. oktober 2026
Tilbage til alle job