DA
DUOS A/SNyt på Jobnet

Støttepersoner/mentorer søges til SPS på U/NORD i Hillerød

3400, Hillerød

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
22. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DUOS A/S

U/NORD søger yderligere 1-2 vikarierende mentorer til at varetage ca. 30 timer pr. uge for omkring 30 elever. 
Vikariatet forløber i ca. 3 måneder med opstart snarest muligt i august eller 1. september.

Som mentor vil du blive tilknyttet elever fra de tekniske uddannelser (f.eks. murer- og tømreruddannelsen), som i de fleste tilfælde er på enten deres første (GF1) eller deres andet grundforløb (GF2). Elevernes udfordringer falder inden for både det psykisk / neurologiske område samt ordblindhed. Det er derfor en nødvendighed at du har kendskab til de forskellige diagnoser og kan agere pædagogisk i forhold til disse. 

Aldersspændet for eleverne er typisk mellem 16 – 22 år.

Støtten skal primært gives som  1:1-støtte, men der kan også være mulighed for, at du deltager i klasserummet sammen med eleverne og deres underviser.

Du vil blive en del af et team på 7 medarbejdere, som tilsammen dækker støttebehovene for alle vores elever på Teknisk Skole. Der er derfor god mulighed for både oplæring og løbende sparring med erfarne kollegaer. 

 

Vi søger dig, som:

  • Er rolig og varm med stærke relationelle kompetencer
  • Kan bidrage til stabilitet, struktur og kontinuitet i de unges liv
  • Har erfaring med at arbejde med neurodivergente og ordblinde elever
  • Kan stilladsere undervisningsopgaver indenfor elevernes grundfag (dansk, matematik, naturfag, fysik mv. på f-c niveau) 
  • Er administrativ kyndig og som kan arbejde struktureret og i flere typer af programmer (Word, Lectio, excel mv.)

 

Det er også en fordel hvis du har:

  • Kendskab til erhvervsuddannelsernes uddannelsesforløb (vekseluddannelsesstruktur)
  • Erfaring indenfor undervisningsområdet
  • Kendskab til kompenserende IT-teknologi som f.eks. Appwriter og Into-words. Du får mulighed for sparring med U/NORDs læsevejleder.

 

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende vikariat med mulighed for forlængelse 
  • Ansættelse gennem DUOS
  • Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse – dog er det vigtigt at fremhæve at det er en ansættelse på 30 timer og at det er nødvendigt, at du på den timesats er på adressen ca. 6 timer om dagen fordelt ud over ugen. Eleverne er på skolen fra 8-14 og derfor skal din arbejdstid langt hen af vejen ligge inden for dette tidsrum, men der kan også være møder som ligger om eftermiddagen eller aftenen enkelte gange.
  • Tæt teamarbejde med SPS- og studievejledning, faglærere og undervisere
  • Et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø
  • Et arbejde hvor du hver dag oplever at gøre en forskel og samtidig selv er i konstant læringsproces

 

Du vil tilknyttes GF1 og GF2-elevhold. Aktuelle ansættelse forløber frem til december eller januar 2026 med mulighed for forlængelse.

Du søger stillingen via mitDUOS eller ved at sende til en mail til sps@duos.dk. Vi læser ansøgninger løbende og opfordrer til at sende ansøgning snarest muligt.

Tjenestested: U/NORD, Milnersvej 48, 3400 Hillerød og/eller U/NORD Peder Oxes allé 4, 3400 Hillerød

Stillingen aflønnes med 196 kr./timen.


Job ID: 188948

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b2dbe220-aa45-401c-9ee7-b70fa9823204

Praktisk info

Arbejdssted
3400, Hillerød
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
22. august 2026
Tilbage til alle job