Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Designskolen Kolding
- Industriel design, Kommunikationsdesign, Tekstildesign, Beklædningsdesign eller Accessory design
- Leg, formidling og pædagogik, f.eks. med projekter og/eller erfaring fra pædagogiske miljøer, museer, biblioteker og oplevelsescentre eller sundheds- og omsorgssektoren. Metodestærk designfaglig formgivning og designfaglig facilitering
- Børne- og ungecentrerede designprocesser og -metoder
Vi søger derfor en uddannet og erfaren designer med:
- En designuddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende
- Erfaring fra det pædagogiske område, oplevelses- og kulturbranchen eller sundheds- og omsorgssektoren og et godt netværk i relation hertil
- Gode pædagogiske evner for undervisning
Du vil høre til i Lab for Play Design, og forventes at være en aktiv deltager i laboratoriets aktiviteter og projekter på tværs af Playful Generations, Playful Attractions og Playful Care, ligesom der kan forekomme aktiviteter på tværs af de 3 laboratorier. Udover projektarbejde i forsknings- og udviklingsprojekter forventes man at undervise på bachelor- og kandidatniveau samt på efter- og videreuddannelsen. Vi lægger derfor vægt på relevant undervisningserfaring, og undervisningssproget er dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår og ansøgning
Der er tale om en tidsbegrænset stilling som studieadjunkt med en ansættelsesperiode på 3 år og mulighed for forlængelse. Stillingen er til besættelse senest den 1. februar 2027.
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation for dine faglige kvalifikationer via anførte link senest den 1. november 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 46.
Vær opmærksom på, at vi ikke behandler ansøgninger modtaget pr. mail.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet, Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Designskolen Kolding samt den relevante forhandlingsberettigede organisation.
Der vil blive indhentet referencer som led i ansættelsesforløbet.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Designskolen Kolding som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte Projektchef Lene Nyhus Friis [email protected] eller Lektor Karen Feder [email protected]
Om Designskolen Kolding
Designskolen Kolding er en videregående kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution med fokus på design, innovation og bæredygtighed. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, erhvervsliv og samfund og viser, hvordan design kan skabe værdi og løsninger på tidens udfordringer.
Vi betragter diversitet som et aktiv og opfordrer alle kvalificerede kandidater - uanset personlig baggrund - til at søge. Sammen kan vi forme fremtidens design med forskellige perspektiver og fælles ambitioner.
Læs mere på www.dskd.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: dfdbd7fd-0d0c-4436-98b6-c5bd59a56abc