Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune
Vil du arbejde i den friske luft og samtidig sikre dine daglige 10.000 skridt?
Som p-vagt i Københavns Kommune er du en vigtig del af bybilledet og sørger dagligt for at udøve parkeringskontrol og dermed være med til at skabe plads i byens gader, på pladser, cykelstier og fortov. Vil du arbejde på en levende og mangfoldig arbejdsplads, der sætter byens behov i centrum, og hvor ansvar, samarbejde og imødekommende dialog er i fokus, så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega.
Jobbet indebærer, at du
- udøver parkeringskontrol og udsteder parkeringsafgifter til ulovligt parkerede køretøjer
- guider og hjælper trafikanter
- arbejder udendørs og kommer rundt i byen på cykel eller på gåben
- udfører andre opgaver fx åbning og lukning af Københavns kirkegårde
Du vil som ny medarbejder gennemgå vores interne uddannelsesforløb, og du vil blive tilknyttet en mentor, der vil hjælpe dig godt i gang med at finde tryghed i opgaveløsningen.
Om jobbet siger din kommende kollega Henrik
'Vi har gode kolleger, stor personlig frihed og en rummelig arbejdsplads. Dialog er vores vigtigste værktøj, og vi løfter i flok. Hos os handler det om fællesskab og plads til forskellighed. Kom og bliv en del af holdet!'.
Hvem er du?
Vi forventer, at du
- er fordomsfri og god til at samarbejde i et mangfoldigt arbejdsmiljø
- fremstår imødekommende, rolig og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- er pligtopfyldende og mødestabil
- ser andres behov og er klar til at yde en ekstra indsats
- skriver og taler et forståeligt dansk
- har IT-kompetencer på brugerniveau, så du er i stand til at bruge fx en smartphone og Microsoft Office
- er stedkendt i København (er en fordel)
- har kørekort til almindelig personbil Kategori B (er en fordel, men ikke et krav)
Vi søger både dag- og aftenvagter, hvor mødetiden p.t. er henholdsvis kl. 08-15.24 og kl. 14.30-21.54.
Der vil på sigt være mulighed for sen- og nattevagter, hvor mødetiden p.t. er kl. 17.30-00.54 og 22.00-05.24.
Vi har en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer inklusive frokostpause. Vi har vagtplaner, der dækker alle ugens syv dage hele året rundt. Derfor har du også mulighed for at byde ind på ledige vagter. Som dagvagt vil du få en fast weekendturnus hver 4. uge. Og som aftenvagt vil du få en fast weekendturnus hver 6. uge.
Om os
Område for Parkering er en del af Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed under Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Område for Parkering er førende inden for parkeringsvirksomhed og har fokus på kvalitet i arbejdet samtidig med, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads. I Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed tager vi hensyn til byens behov og arbejder på at skabe en forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling. Vi er primært ansvarlige for myndighedsopgaver inden for byggeri, miljøbeskyttelse, parkering samt trafik og byliv, og vi stræber efter at sikre en fleksibel og imødekommende servicekultur overfor kommunens borgere og erhvervsliv.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart er den 1. februar 2027. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold med løn i henhold til overenskomst for teknisk service indgået mellem FOA og KL. Lønnen er pr. 1. oktober 2026 29.199,18 kr. pr. måned plus arbejdsgiverbetalt pension på 15,00 % efter tre måneders sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner og/eller regioner inden for de seneste otte år. Dertil kommer forskudttidstillæg på hverdage kl. 17-06.00 på 34,12 kr. i timen, lørdagstillæg kl. 11-17.00 på 40,52 kr. i timen, weekendtillæg/søgne- og helligdagstillæg lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 04.00 på 74,66 kr. i timen. Evt. kvalifikationstillæg kan forhandles med den forhandlingsberettigede organisation afhængig af kvalifikationer. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi straffeattest og referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til Camilla Nielsen på 22 28 60 71 mandag-fredag mellem kl. 10-14.00.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest fredag den 30. oktober 2026
Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 48 og 49, og vi indkalder først til jobsamtaler efter ansøgningsfristen.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8488297e-1730-43a2-a704-9a1d6bd13fc5