Gå til indhold
BH

Konstabel til opgaver inden for forsyning og vedligehold

2640, Hedehusene

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. september 2026
Ansøgningsfrist
6. oktober 2026

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Beredskabsstyrelsen Hovedstaden

Har du styr på materiel og mundering - og erfaring med at arbejde i DeMars/SAP PM. Motiveres du af en hverdag med både praktiske og administrative opgaver? Så er du måske vores nye kollega i forsynings- og vedligeholdelsesteamet ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden.

Vi søger en engageret, serviceminded og selvstændig beredskabskonstabel.

Om stillingen

Du bliver en del af et team på ni medarbejdere, der arbejder tæt sammen, og som håndterer alle materielanskaffelser og –afskaffelser samt vedligeholdelse og sikkerhedseftersyn af dette. Du vil være med til at sikre en høj vedligeholdelsesstandard og kvalitet i den logistiske understøttelse af beredskabscentrets uddannelsesaktiviteter, øvelser og beredskab.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Reparation og eftersyn af materiel
  • Vask af mundering
  • Vask af røgdykkerudstyr
  • Test af røgdykkerudstyr
  • Eftersyn af hjelme
  • Kalibrering af detekteringsudstyr (X-AM8000 & Crowcon)
  • Pakning af udstyr til brugere
  • Varemodtagelse
  • Servicere centres øvrige ansatte og frivillige med udlevering af materiel herunder mundering.
Arbejdet ved et beredskabscenter medfører behov for fleksibel arbejdstid, da der er aktiviteter uden for normal arbejdstid. Oftest kan dette planlægges i god tid, og de optjente friheder planlægges afspadseret, hvorved fleksibiliteten går begge veje.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund som konstabel i Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret og gerne med en civil uddannelse inden for logistik eller håndværk, f.eks. smed, elektriker eller tømrer. Det er en fordel, at du er uddannet inden for Forsvarets vedligeholdelsesstruktur, men det er ikke en betingelse.

En af dine vigtigste egenskaber er, at du kan arbejde selvstændigt, har evnen til at tage initiativ til at løse opgaver, når de forudses eller erkendes og altid med et godt resultat. Det er ligeledes vigtigt, at du har sans for detaljen, sætter pris på orden og har flair for god kundebehandling

Vi søger en kollega, der trives i samarbejdet med andre, og som bidrager positivt til fællesskabet. Du er samarbejdsorienteret, har en løsningsorienteret tilgang og ved, at sammen løser vi opgaverne bedst.

Du skal have, eller være villig til at tage følgende kurser:

  • Kørekort kat. B – gerne C & C/E
  • Gaffeltruckcertifikat
  • ADR 1.3 afsender-modtager
  • PM værkstedsmedarbejder
  • Kursus i hjelmeftersyn
  • Kursus i test af røgdykkerudstyr
Om os
Beredskabsstyrelsen Hovedstaden er en del af det statslige redningsberedskab i Danmark.
Vi er bemandet med frivillige og assisterer ved større ulykker, kriser og andre hændelser, hvor der er behov for ekstra mandskab, specialmateriel eller særlige kompetencer på Sjælland og i resten af landet.

Det stiller store krav til vores materiel, køretøjer, maskiner og redningsudstyr, der skal være vedligeholdt, funktionsdygtigt og klar til brug. Her spiller forsynings- og vedligeholdelsesteamet en helt central rolle.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.

Dit faste tjenestested vil være i Hedehusene.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Mark Ulf Andersen på telefon 72 85 23 72

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2026. Samtaler forventes hurtigst muligt efter ansøgningsfristen. Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen


I Beredskabsstyrelsen arbejder vi med at forebygge og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan påvirke danskernes tryghed.

Hos Beredskabsstyrelsen går faglig stolthed og høj trivsel hånd i hånd; vi skaber rammerne for et sundt arbejdsmiljø med plads til balance, tæt sparring og en uformel omgangstone midt i vigtige samfundsopgaver.

Vi råder bl.a. over operative kapaciteter til lands og til vands samt ekspertberedskaber, som vi indsætter, når andre myndigheder har brug for støtte ved større og samfundskritiske hændelser. Vi har også en række myndighedsopgaver, som bl.a. består i at understøtte og uddanne det statslige og kommunale redningsberedskab samt øvrige beredskabsaktører. Vi varetager også opgaver inden for beredskabskommunikation og sejladssikkerhed i danske og grønlandske farvande og kan indsættes internationalt.

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med cirka 1.000 ansatte fordelt over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver. Vi arbejder hver dag målrettet for at være en skarp og tidssvarende beredskabsaktør, der skaber tryghed for Danmark. Det gør vi med afsæt i vores tre pejlemærker:

• Vi holder os skarpe på fagligheden
• Vi er altid klar til indsats
• Vi passer på hinanden og prioriterer samarbejdet

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 80d4b354-97c3-4898-971b-1b309e34577b

Praktisk info

Arbejdssted
2640, Hedehusene
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job