Gå til indhold
BS

Oversergent til uddannelsesenheden ved Beredskabsstyrelsen Sjælland

4700, Næstved

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
22. september 2026
Ansøgningsfrist
13. oktober 2026

Beredskabsstyrelsen Sjælland

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Beredskabsstyrelsen Sjælland

Vil du være med til at gøre en samfundsmæssig forskel? Brænder du for at formidle viden? Vil du være med til at videreudvikle Beredskabsstyrelsen? Så har vi måske et job til dig.

Ved Beredskabsstyrelsen Sjælland (BRSS) i Næstved har vi en fast stilling som oversergent ved værnepligtsuddannelsen ledig til besættelse snarest muligt.

Om os

BRSS er et af BRS 5 værnepligtsuddannede beredskabscentre. Centeret har ansvaret for de operative statslige redningsopgaver på Sjælland og en række brofaste øer. Dækningsområdet omfatter ca. 2.5 mio. borgere.

BRSS opretholder et døgnberedskab 24/7/365, så vi er klar til at støtte andre beredskabsmyndigheder og samarbejdspartnere. Historisk set er BRSS det beredskabscenter med flest operative indsatser, som typisk fordeler sig forholdsmæssigt ligeligt mellem assistancer til henholdsvis de kommunale redningsberedskaber, politiet og fødevaremyndighederne.

Vi er ca. 50 ansatte med forskellige faglige baggrunde og funktioner på beredskabscenteret. Hertil kommer de ca. 10 kolleger som støtter os med kantine- og etablissementsdrift. Sideløbende med varetagelsen af vores operative opgaver, så uddanner vi årligt ca. 125 værnepligtige til redningsspecialister, hvoraf de fleste er indkvarterede på centeret under hele deres værnepligt.

BRSS bidrager endvidere til BRS øvrige opgaver, herunder internationale missioner, kapacitetsudviklingsprojekter samt rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere.

BRSS gennemfører endvidere en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab, inkl. rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere i beredskabsfaglige emner.

BRSS ledes af en chefgruppe bestående af en afdelingschef, en stabschef, en logistikchef og en uddannelseschef.

Om dig

Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse og har erfaring med undervisning af værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. Det foretrækkes, at du har praktisk erfaring fra Beredskabsstyrelsens operative beredskab.

Som person forestiller vi os, at du:
kan lide at gå forrest – i dagligdagen og under indsats
er kreativ i din opgaveløsning
har gode samarbejdsevner
har blik for detaljen mens overblikket bevares
er ansvarsbevidst og kan lide at arbejde selvstændigt inden for givne rammer
har en positiv indstilling til nye opgaver i en omskiftelig hverdag
kan finde dig til rette i og tage medansvar for den langsigtede udvikling i en dynamisk enhed.
udviser fleksibilitet – også når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid

Om stillingen

Beredskabsstyrelsen er aktuelt ved at implementere en række initiativer som led i den politiske aftale om beredskabsområdet 2025-26 (kan læses på www.mssb.dk) Et af initiativerne omhandler mere uniformeret personel, hvor vi i en indledende fase bl.a. ansætter konstabler på tidsbegrænsede kontrakter. Der er hensigten, at konstablerne på kort sigt skal håndtere opgaver på tværs af BRSS enheder, mens vi på længere sigt udvikler et egentligt specialistniveau i BRS.
I den forbindelse målretter vi en oversergentstilling til ledelsesmæssig håndtering af konstablerne. Du vil organisatorisk set blive tilknyttet BRSS uddannelsesenhed, men vil få et tæt samarbejde med hele afdelingen og må forvente løbende justeringer i stillingsindholdet.

Afhængigt af dine kompetencer og behovene i BRSS døgnbaserede udrykningsvagt, så vil du evt. skulle indgå i vagtfunktioner og i Beredskabsstyrelsens internationale katastrofebistands- og nødhjælpsarbejde, jf. de til enhver tid fastsatte bestemmelser.

Vi tilbyder

En stilling i et spændende miljø, hvor du vil være med til at uddanne og lede værnepligtige og konstabler. Du vil evt. indgå i vagtordningen og dermed rykke ud til både lokale, regionale og nationale hændelser. For at vedligeholde nuværende og tilegne dig nye kompetencer gennemfører du en række kurser og uddannelser, herunder til Beredskabsstyrelsen Sjællands specialberedskaber.
Beredskabsstyrelsen Sjælland er en dynamisk organisation med en hurtigt skiftende hverdag, hvor du bliver en del af et højt engageret og kompetent kollegateam, der lægger stor vægt på arbejdsglæde samt høj kvalitet i opgaveløsningen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste arbejdssted vil være i Næstved.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Karoline Byager telefon 30 66 96 55.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2026. Samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen


Beredskabsstyrelsen arbejder vi med at forebygge og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan påvirke danskernes tryghed.

Hos Beredskabsstyrelsen går faglig stolthed og høj trivsel hånd i hånd; vi skaber rammerne for et sundt arbejdsmiljø med plads til balance, tæt sparring og en uformel omgangstone midt i vigtige samfundsopgaver.

Vi råder bl.a. over operative kapaciteter til lands og til vands samt ekspertberedskaber, som vi indsætter, når andre myndigheder har brug for støtte ved større og samfundskritiske hændelser. Vi har også en række myndighedsopgaver, som bl.a. består i at understøtte og uddanne det statslige og kommunale redningsberedskab samt øvrige beredskabsaktører. Vi varetager også opgaver inden for beredskabskommunikation og sejladssikkerhed i danske og grønlandske farvande og kan indsættes internationalt.

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med cirka 1.000 ansatte fordelt over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver. Vi arbejder hver dag målrettet for at være en skarp og tidssvarende beredskabsaktør, der skaber tryghed for Danmark. Det gør vi med afsæt i vores tre pejlemærker:

• Vi holder os skarpe på fagligheden

• Vi er altid klar til indsats

• Vi passer på hinanden og prioriterer samarbejdet

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2d071258-7240-4a1c-bd5e-b101448fdfa6

Praktisk info

Arbejdssted
4700, Næstved
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job