Gå til indhold
TK
Tårnby KommuneNyt på Jobnet

Parkeringsvagt til Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770, Kastrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
2. november 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026

Tårnby Kommune

Åbner hos job-support.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Tårnby Kommune

Ønsker du et arbejde under åben himmel – og samtidig få de daglige anbefalede skridt?

Så bliv parkeringsvagt i Tårnby Kommune.

Vi søger en parkeringsvagt på fuldtid til vores lille og velfungerende parkeringsteam.

Som parkeringsvagt får du et selvstændigt og afvekslende arbejde, hvor størstedelen af din arbejdsdag foregår ude i kommunen. Du kommer rundt i mange forskellige dele af Tårnby – fra boligområder og erhvervskvarterer til bymiljøer, havneområder og områderne omkring lufthavnen.

Din vigtigste opgave er at bidrage til, at parkeringsreglerne bliver overholdt, og at kommunens parkeringsmuligheder udnyttes bedst muligt.

Om jobbet

Som parkeringsvagt repræsenterer du Tårnby Kommune og varetager den kommunale parkeringskontrol.

Du fører tilsyn med parkeringen på kommunens veje og arealer, vejleder borgere og trafikanter og udsteder parkeringsafgifter, når parkeringsreglerne ikke bliver overholdt.

Det er et job med stor selvstændighed. Du skal kunne træffe beslutninger på egen hånd og samtidig være bevidst om, at du møder borgerne som repræsentant for kommunen.

En vigtig del af jobbet er derfor også dialog og vejledning. Du skal kunne forklare regler og vurderinger på en rolig og forståelig måde og bevare en professionel og respektfuld tilgang – også når du møder borgere, der er uenige.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • føre parkeringskontrol på kommunens veje og arealer
  • udstede parkeringsafgifter ved overtrædelse af gældende parkeringsregler
  • vejlede borgere og trafikanter om parkeringsregler
  • reagere på henvendelser og konkrete parkeringsproblemer
  • observere og videreformidle relevante forhold, du møder på din vej rundt i kommunen
  • samarbejde med dine kolleger om planlægning og prioritering af parkeringskontrollen.

En arbejdsdag under åben himmel

En stor del af din arbejdsdag foregår til fods eller på cykel. Du skal derfor trives med et aktivt arbejde under åben himmel – også når det danske vejr ikke viser sig fra sin bedste side.

Du skal have lyst til en arbejdsdag med mange skridt, hvor du bevæger dig rundt i kommunen og møder mange forskellige mennesker undervejs.

Arbejdstiden kan ligge på alle ugens syv dage, og der vil også være behov for vagter i ydertimerne og uden for almindelig kontortid. Vi tilstræber fleksibilitet i planlægningen under hensyntagen til både opgaverne og medarbejdernes muligheder.

Dit tjenestested er Tårnby Rådhus, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, mens dit arbejdsområde er hele Tårnby Kommune.

Hvem er du?

Du behøver ikke nødvendigvis at have arbejdet som parkeringsvagt tidligere. Har du den rette tilgang til jobbet, sørger vi for relevant oplæring.

Vi forventer, at du:

  • er i god fysisk form og trives med en aktiv arbejdsdag
  • har erfaring med parkeringskontrol eller mod på at lære området
  • kan arbejde udendørs i al slags vejr
  • kan komme rundt i kommunen til fods og på cykel
  • arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
  • er ansvarsbevidst og beslutningsdygtig
  • kan træffe selvstændige beslutninger og stå ved dem
  • optræder roligt, korrekt og professionelt – også i pressede eller konfliktfyldte situationer
  • møder borgere og trafikanter respektfuldt og serviceminded
  • har lyst og vilje til at samarbejde med andre
  • kan kommunikere klart og forståeligt på dansk i både skrift og tale.

Dit nye team

Du bliver en del af et lille og stærkt kollegialt fællesskab bestående af tre parkeringsvagter, en teamkoordinator og en administrativ medarbejder.

Selvom en stor del af arbejdsdagen løses selvstændigt ude i kommunen, er du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og deler vores erfaringer.

Vi værdsætter en anerkendende tilgang til hinanden, godt samarbejde og plads til humor i hverdagen.

Parkeringsteamet er en del af Trafik, Vej og Grønne Byrum i Center for By, Miljø og Klima.

Vi tilbyder

  • et selvstændigt og afvekslende udendørs job
  • en aktiv arbejdsdag med masser af frisk luft og bevægelse
  • kontakt med mange forskellige mennesker
  • et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • grundig oplæring i parkeringsregler og relevante bestemmelser
  • oplæring og kompetenceudvikling inden for kommunikation og konflikthåndtering
  • mulighed for faglig udvikling
  • Tårnby Kommunes personalegoder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Arbejdstiden tilrettelægges efter vagtplan og kan omfatte både hverdage, weekender og ydertimer.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du tidligere været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra.

Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at referencer og straffeattest er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om stillingen eller hverdagen som parkeringsvagt, er du velkommen til at kontakte:

Teamkoordinator Johnny Kolodziej

Telefon: 30 76 03 64

Ansøgningsfrist: 15. november 2026, kl. 12:00

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 47.

Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Johnny Kolodziej

Tlf.: 3247 1586

Tlf.: 3076 0364

Ansøgningsfrist:

15. november 2026

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e16512a0-e0f2-4c56-bc8b-c031d96e6ec7

Praktisk info

Arbejdssted
Amager Landevej 76, 2770, Kastrup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.