Gå til indhold
BH

1.-2. års advokat til IP & Digital Business i Bruun & Hjejle

Nørregade 21, 1165, København K

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
17. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026

Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab

Åbner hos stillinger.bruunhjejle.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab

Vil du arbejde med nogle af de mest spændende og komplekse sager inden for immaterialret i Danmark? Er du en dygtig og ambitiøs jurist med 1-2 års erfaring inden for immaterialretten, som gerne vil udvikle dig i et engageret miljø med høj faglighed og fokus på din videre udvikling? Så er det dig, vi mangler.

Jobbet

Som advokat i Bruun & Hjejles forretningsenhed IP & Digital Business får du en central rolle i rådgivningen af blandt andet danske og internationale virksomheder om varemærker, patenter, ophavsret, design, markedsføringsret, forretningshemmeligheder samt området for life sciences, herunder regulatoriske spørgsmål. Du vil arbejde med rådgivning og tvistløsning, herunder forberedelse og gennemførelse af retssager samt transaktioner, og du kommer til at arbejde tæt sammen med førende specialister inden for området.

Du bliver en del af et dedikeret team på 20 personer, hvor høj kvalitet, præcision og kommerciel forståelse er en forudsætning for vores rådgivning. Vi arbejder i teams med de rette kompetencer på hver sag, hvor det er mulighed for faglig sparring og udvikling for den enkelte. Det sikrer det bedste resultat og et stærkt fagligt miljø.

Om dig

Vi søger en fagligt stærk advokat med 1-2 års relevant erfaring inden for immaterialretten, gerne fra et advokatfirma, en virksomhed eller en myndighed. Du har en god forretningsforståelse og omsætter jura til praktiske løsninger for vores klienter. Samtidig har du lyst til at tage ejerskab for sager og projekter fra start til slut.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har et højt fagligt niveau
  • Du arbejder struktureret og grundigt og er god til at balancere flere opgaver på én gang
  • Du bidrager til et stærkt teammiljø og trives med samarbejde på tværs af faggrupperne i huset
  • Du kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
  • Du er vant til at arbejde med AI og befinder dig godt i en tiltagende digitaliseret branche

Vi tilbyder

Vi er store nok til at tiltrække de store komplekse og toneangivende sager, men små nok til at alle kender alle i teamet. Det betyder, at vi i vores dagligdag har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Vi har stor respekt for, at vi som individer er forskellige, og at karriere ikke kun handler om dygtiggørelse, specialisering og det næste skridt på karrierestigen. For os handler det også om at skabe et arbejdsliv, som harmonerer med alt det andet, livet også byder på. Derudover prioriterer vi det sociale sammenhold gennem en række sociale aktiviteter på tværs af forretningen.

Ansøg hurtigst muligt

Søg stillingen nedenfor, og vedhæft ansøgning, CV og uddannelsespapirer. Vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Nina Ringen på tlf. +4525245109 eller Talent Acquisition Manager, Sandra Wahl på [email protected]. Søg kun stillingen gennem vores link grundet GDPR. Vil du lære os bedre at kende, kan du følge os på Instagram og LinkedIn og læse mere om os på www.bruunhjejle.dk.

Vi ønsker en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle har lige muligheder, derfor beder vi dig eventuelt undlade at tilføje et billede til dit CV.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 90d9ab43-8da3-48a7-9008-7123c9e8fc77

Praktisk info

Arbejdssted
Nørregade 21, 1165, København K
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.