Gå til indhold
Bispebjerg Hospital logo
Bispebjerg HospitalNyt på Jobnet

2 postdoc deltidsstillinger til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

2900, Hellerup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026

Bispebjerg Hospital

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Bispebjerg Hospital

Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center søger 2 postdoc til evaluering og forskning i Hurtig Psykiatrisk Indsats (HPI-projektet).

Postdocstillingerne indebærer medvirken til evaluering og forskning i HPI-projektet, herunder opbygning, vedligeholdelse og analyse af forløbs- og forskningsdatabaser baseret på data fra CVD Centralvisitationen, Sundhedsplatformen og supplerende forskningsdata.

Stillingerne

Vi tilbyder 2 ens deltidsstillinger 15 t/uge i et inspirerende forskningsmiljø. Stillingerne er tidsbegrænset til perioden fra d. 01.11.2026 til og med d. 30.6.2029.

Som en del af HPI-teamet, vil du varetage projektets forskningsrelaterede opgaver såsom:

  • Udarbejde endelig HPI forskningsprotokol, herunder sikring af outcomes og variablers relevans, tilgængelighed og anvendelighed, samt evt. pilottestning.
  • Udarbejde relevante dokumenter mhp. godkendelse af projektet ved relevante myndigheder.
  • Varetage etablering af forløbsdatabase og forskningsdatabase i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
  • Deltage i samarbejdet med de kliniske afdelinger.
  • Undervise klinikere i deres opgaver ift. rekruttering og dataindsamling.
  • Rekruttere forsøgsdeltagere og sikre samtykke.
  • Løbende monitorere dataindsamlingen.
  • Varetage den videnskabelige formidling af resultaterne.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig uddannelse med Ph.d.-grad indenfor relevant fagområde samt erfaring med psykiatrisk og/eller børne- ungdomspsykiatrisk klinik.

Vi ser gerne at du er engageret, fleksibel, struktureret og en teamplayer samt har gode kommunikative egenskaber.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingerne er på 15 timer ugentlig.
Stillingerne er tidsbegrænset til perioden fra d. 01.11.2026 til og med d. 30.6.2029.

Som læge ansættes du i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

Som akademiker ansættes du i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. publikationsliste eller andre relevante dokumenter via ansøgningslinket her på siden.
Ansøgningsfrist er d. 25. oktober 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 26. oktober 2026 i Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Gentofte Hospitalsvej, opgang 3A, 1. sal, 2900 Hellerup.

Nærmere information Forskningsenheden kan findes på https://www.psykiatri-regionh.dk/forskningsenheden-buc/Sider/default.aspx

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0b14933c-59b2-465f-96a1-b8d2be7340d7

Praktisk info

Arbejdssted
2900, Hellerup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.