Gå til indhold
SB

AC Fuldmægtig Etablissement porteføljekoordinator til Forsvarets Forsyningstjeneste i Brabrand

8220, Brabrand

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026

Sødalsparken, Brabrand

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Sødalsparken, Brabrand

Er du akademiker, gerne med erfaring fra Forsvaret, og kunne du tænke dig at blive en del af opbygningen af Forsvarets kampkraft? Så har vi måske jobbet til dig.

Om os

Forsvarets Forsyningstjeneste er en del af Operativ Støttekommando.

Vi har til hovedformål at modtage, distribuere og udlevere det materiel, som Forsvarets myndigheder har behov for. Det gælder alt fra uniformer, ammunition, reservedele og koder til brændstof og hundefoder. Vi har kollegaer på mere end 45 tjenestesteder i Danmark. Det er Forsvarets Forsyningstjeneste, der driver Forsvarets hoveddepoter, forsyningscentre, tankområder, kodeproduktion og ammunitionsopbevaring m.v. Kort sagt driver vi Forsvarets basislogistik.

I hjertet af Forsvarets Forsyningstjeneste ligger en mindre, men vigtig koordinationssektion, som har til huse i Brabrand ved Aarhus. Sektionens overordnede opgave er at bidrage til koordination, styring og udvikling i Forsvarets Forsyningstjeneste. Sektionen arbejder blandt andet med strategisk etablissement, forligsforberedelse, forligsimplementering og generel chefstøtte i Forsvarets Forsyningstjeneste, men varetager også en række myndighedsopgaver.

Koordinationssektionen består af både uniformerede og civile medarbejdere og udgøres pt. af fem medarbejdere og en chef. Det er især vigtigt for os at have et tæt samarbejde og et godt arbejdsfællesskab – både internt i sektionen og med de øvrige dele af Forsvaret. Vi har en dagligdag, hvor viden er noget, vi deler, og hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde, fleksibilitet, Work-Life balance samt muligheden for både faglig og personlig udvikling. Det mener vi er afgørende for at kunne løse sektionens komplekse opgaver – særligt når det indimellem skal gå stærkt.

Om stillingen

Som akademisk medarbejder i Forsvarets Forsyningstjeneste får du en nøglerolle i at fremtidssikre Forsvarets fysiske forsyningskæde i Etablissement, der i Forsvaret dækker over de fysiske områder, bygninger og anlæg som vi og det øvrige Forsvar råder over.

Din primære opgave bliver, at sikre det strategiske og operationelle overblik over Forsvarets Forsyningstjenestes samlede bygningsmasse, samt nuværende og kommende bygningsmæssige udviklingsprojekter. Det gælder både den almindelige udvikling og de særlige behov, der i øjeblikket opstår, fordi Forsvaret generelt vokser. For Forsvarets Forsyningstjenestes vedkommende betyder det specifikt, at de øgede beholdninger af materiel, uniformer, reservedele og ammunition, udløser behov for ombygninger, udvidelsen og nybyg i depotstrukturen.

Du bliver det vitale bindeled i en vigtig koordinationsakse. Du skal konsolidere og kvalificere Forsvarets Forsyningstjenestes tre driftsafdelingers (Depot-, Distributions- og Forsyningsafdelingen) behov for bygningsmæssig udvikling internt i Forsvarets Forsyningstjeneste.

Du skal afstemme og spille tæt sammen med de operative krav i Operativ Støttekommando og efterfølgende drive og "oversætte" disse krav videre til Etablissement- og Terrænkommandoen, som står for den byggetekniske eksekvering.

Rollen kræver stor diplomatisk tæft, stærke analytiske evner og en udpræget procesforståelse i spændingsfeltet mellem logistik, drift og infrastruktur.

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • ETAB-portefølje overblik: Etablere, vedligeholde og systematisere det samlede kapacitetsoverblik over Forsvarets Forsyningstjenestes nuværende depoter og adresser.
  • Strategisk behovsafklaring: Facilitere dialogen mellem ledelsen i Forsvarets Forsyningstjeneste og Operativ Støttekommando for at identificere fremtidige kapacitetsbehov, logistiske flaskehalse og moderniseringsønsker, der understøtter den operative støtte af Forsvarets soldater og kampkraft.
  • Kravspecifikation og visitation: Omsætte de koordinerede logistiske og operative ønsker fra Forsvarets Forsyningstjenestes ledelse og driftsafdelinger til stringente, skriftlige behovs- og kravspecifikationer, der kan overdrages til og visiteres af Etablissement- og Terrænkommandoen.
  • Projekt- og porteføljemonitorering: Følge fremdriften på nuværende samt kommende bygge- og renoveringsprojekter. Sikre, at tidsplaner og eventuelle ændringer koordineres med hensyn til den daglige drift af forsyningskæden i Forsvarets Forsyningstjeneste.
  • Ledelsesrapportering og beslutningsgrundlag: Udarbejde analyser, porteføljeoversigter og beslutningsoplæg til Forsvarets Forsyningstjenestes ledelse vedrørende status på infrastrukturprojekterne og den både kortsigtede og langsigtede udvikling af bygningsmassen. Ved behov skal du desuden udarbejde notater til brug for eskalering af problemstillinger til Forsvarets øverste myndigheder.
  • Sagsbehandle høringer: Samle input til og svare på høringer, der påvirker Forsvarets Forsyningstjenestes bygningsmasse og brug af vores bygninger, fx høring af lokalplaner, adgangsændringer m.v.
  • Generel sagsbehandling: Ved behov støtte enhedens øvrige sagsbehandlere med opgaver uden for Etablissement-området.
Vi prioriterer, at man som sagsbehandler i koordinationssektionen kommer rundt i landet til Forsvarets Forsyningstjeneste-kollegaerne for at få indblik i deres opgaveløsning, vilkår og udfordringer. Det mener vi, skaber de bedste resultater i vores analyser og sagsbehandling. Du skal derfor have lyst til at komme ud af kontoret og have nogle rejsedage om måneden.

Du får selvstændigt sagsansvar, men står aldrig alene – du har altid kollegaer at sparre med.

Om dig


  • Uddannelse: Relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau (f.eks. cand.scient.adm., cand.merc., master i logistik/supply chain management, facility management eller lignende) – eller en professionsbachelor i Facility Management med en overbygning på kandidatniveau.
  • Erfaring: Erfaring med porteføljestyring, projektkoordinering eller logistisk infrastruktur. Det er en fordel med kendskab til Forsvarets organisation og arbejdsgange.
  • Relations- og processtærk: Evnen til at bygge bro og kommunikere ubesværet med forskellige kulturer – fra den logistiske virkelighed på depoterne over den operative stabsstruktur i Operativ Støttekommando til den tekniske og administrative verden i Etablissement- og Terrænkommandoen.
  • Analytisk og struktureret: Høj datadisciplin og evne til at bevare helikopterperspektivet over mange parallelle projekter og lokationer på tværs af landet.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef og Peter Visti Svendsen på telefon 20 87 53 65.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Isabella Lund Skjoldborg på telefon 30 44 55 70.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarets Forsyningstjeneste

Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.

Operativ Støttekommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b8eee17f-4b26-4d92-a840-7b7ea1f45e60

Praktisk info

Arbejdssted
8220, Brabrand
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.