Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra DANMARKS RADIO DR-Byen
hænge sammen?
DR Koncerthuset søger en administrativ driftskoordinator til en nyoprettet stilling, hvor du bliver en vigtig del af det administrative maskinrum bag vores mange arrangementer, medarbejdere og gæster.
Vi leder efter en erfaren og selvstændig kollega, som motiveres af at skabe overblik, følge opgaver til dørs og understøtte en travl drift. Du får en central rolle i samarbejde med ledere, supervisorer og kolleger på tværs af Koncerthuset og bliver en vigtig støttefunktion i hverdagen.
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset, da vi ønsker at afprøve både opgaveindhold og timetal. Timetallet forventes at være mellem 25-30 timer ugentligt afhængigt af den endelige opgaveportefølje.
Om DR Koncerthuset
DR Koncerthuset er hjemsted for DR's Kor og Orkestre og en integreret del af DR's public service-virksomhed med koncerter, events og udsendelsesvirksomhed på radio, digitale platforme og tv. Derudover danner huset ramme om en række kommercielle koncerter og aktiviteter.
Hvert år afvikles omkring 400 arrangementer, som tilsammen samler ca. 350.000 gæster.
Som administrativ driftskoordinator bliver du en del af de teams, der hver dag arbejder for at sikre gode oplevelser for både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Om jobbet
Som administrativ driftskoordinator bliver du en central del af den daglige drift og får ansvar for at understøtte en række administrative processer omkring medarbejdere, bemanding, arrangementer og løbende koordinering.
Du refererer til Teamleder Charlotte Hulkvist Larsen og bliver organisatorisk forankret i Billetkontor, Gæsteservice, Rundvisning & Gruppesalg. Samtidig vil du i hverdagen samarbejde tæt med ledere, supervisorer og kolleger på tværs af DR Koncerthuset og understøtte flere områder efter behov.
Dine opgaver vil blandt andet ligge inden for følgende områder:
Administrativ driftsunderstøttelse
• Vagtplanlægning, bemanding og håndtering af løbende ændringer
• Opfølgning på sygemeldinger og vikardækning
• Administrative opgaver i forbindelse med arrangementer og koncerter
• Løbende koordinering af praktiske og driftsmæssige opgaver
• Besvarelse af kunde- og gæstehenvendelser i billetkontoret ved ferie, sygdom og spidsbelastninger
Medarbejderadministration
• Det administrative i forbindelse med Onboarding af nye medarbejdere
• Oprettelser, bestillinger og praktisk opfølgning
• Understøttelse af ledere og supervisorer i administrative opgaver
Løn, økonomi og afregning
• Administrative opgaver relateret til løn og tidsregistrering
• Afregning og opfølgning i forbindelse med arrangementer og koncerter
Derudover vil der komme forskellige administrative ad hoc-opgaver og i takt med at funktionen udvikler sig, kan opgaveporteføljen tilpasses og udvides i forhold til organisationens behov.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du allerede har erfaring fra en administrativ funktion og ved, hvad det vil sige at tage ansvar for opgaver fra start til slut.
Du behøver ikke kende vores systemer på forhånd, men du skal have lyst til at lære dem og være nysgerrig på nye arbejdsområder.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med administration, koordinering eller lignende funktioner
• Er en erfaren bruger af Office-pakken og har flair for at sætte dig ind i nye systemer
• Arbejder struktureret og selvstændigt
• Evner at optimere arbejdsgange og processer i hverdagen
• Trives med mange forskellige opgaver og kontaktflader
• Bevarer overblikket, også når der er travlt og hverdagen ændrer sig
• Er fleksibel og løsningsorienteret
• Har stærke samarbejdsevner og trives med mange forskellige kontaktflader
• Har et godt humør og en positiv tilgang til samarbejde
• Kan opbygge gode relationer og samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
• Kan holde fast i aftaler, deadlines og procedurer på en venlig og professionel måde
Vi lægger mindst lige så stor vægt på personlighed som på erfaring.
Vi søger en kollega, som finder glæde i at skabe struktur, koordinere processer og få hverdagen til at fungere for andre. Du motiveres af at få tingene til at hænge sammen, tage ansvar og være den person, som kollegerne ved, de kan regne med.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et engageret miljø, hvor samarbejde, hjælpsomhed og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Du får ansvar for egne opgaver og bliver en vigtig del af den daglige drift. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, tager ansvar og bidrager aktivt til at få hverdagen til at fungere. Samtidig bliver du en del af et tæt samarbejde med ledere og supervisorer, hvor opgaver og prioriteringer løbende afstemmes.
DR Koncerthusets aktiviteter følger årets koncertsæsoner. Derfor vil der være perioder med høj aktivitet og travlhed, mens andre perioder giver mulighed for afspadsering og mere ro.
Arbejdstiden opgøres derfor over en periode på seks måneder.
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset, da vi ønsker at afprøve funktionens indhold, omfang og timetal.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende HK-overenskomst mellem DR og HK.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Hulkvist Larsen på [email protected].
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund. Din arbejdsplads bliver i DR Byen i København med metro lige til døren.
Ansøgning og proces
Ansøgningsfristen er 23. oktober 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 45
Vi håber på opstart i løbet af december 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Stillingen søges elektronisk via linket i opslaget. Ansøgning og CV vedhæftes ved ansøgning.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c947c771-10ea-45e6-90f9-060f488af5da