Gå til indhold
V-

Ingeniørpraktikant til trafiksikkerhed, cykeltrafik og fremkommelighed i Middelfart

5500, Middelfart

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
10. september 2026
Ansøgningsfrist
12. oktober 2026

Vejdirektoratet - Middelfart

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Vejdirektoratet - Middelfart

Er du interesseret i at arbejde med planlægning af sikre veje? Har du lyst til at udvikle dine kompetencer og etablere et solidt fundament for din fremtidige karriere? Så tilbyder vi 20 ugers lønnet praktik i foråret 2027 med garanti for selvstændige opgaver og en lærerig oplevelse.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi udvikler Danmarks vejinfrastruktur med omtanke og fokus på bæredygtighed. Det kræver dygtige medarbejdere der kan balancere mobilitet, økonomi, miljø og trafiksikkerhed. Her spiller afdelingen for Planlægning & myndighed en vigtig rolle.

Dine opgaver

I Planlægnings- og myndighedsafdelingen kommer du som ingeniørpraktikant til at beskæftige dig med mange interessante områder og opgaver, herunder:

  • trafiksikkerhed, cykeltrafik og fremkommelighed
  • trafikale analyser på forprojekter
  • simple kapacitetsberegninger i DanKap
  • screening for nedsat fremkommelighed ved hjælp af GPS-data
Derudover deltager du i løsningen af afdelingens ad-hoc opgaver, f.eks. udtræk af ulykker, besigtigelser og borgerhenvendelser.

’’ Udover dygtige kollegaer, får du også en praktikvejleder som sætter dig godt ind i opgaverne, og understøtter at du får en god oplevelse her hos os,’’ fortæller fagkoordinator Charlotte Damén Schultz-Nielsen

Om dig

Vi forestiller os, at du f.eks. læser ingeniør indenfor trafik- eller byggeområdet.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan arbejde selvstændigt med nye opgaver
  • kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • kan begå dig på dansk både i tale og skrift
Velkommen til Planlægning og Myndighed
Du bliver en del af afdelingen Planlægning og Myndighed med 33 kollegaer, hvoraf 13 har arbejdsplads i Middelfart og 20 har i Næstved. Afdelingen beskæftiger sig blandt andet med planlægning af trafiksikkerhed, cykelstier og fremkommelighed i Østdanmark, samt på Fyn og Sydjylland. Du kommer til at sidde i vores team i Middelfart.

Derudover arbejder vi med myndighedsbehandling, sektorsamarbejde på tværs af kommuner samt erstatningssager, efterladte køretøjer og skadevoldersager.

Vi arbejder både selvstændigt og i teams, og vi holder humøret højt i en til tider travl hverdag. Der er rig mulighed for udvikling og sparring blandt kollegaerne.

Tjenestestedet i Middelfart rummer også medarbejdere fra andre afdelinger indenfor fx entreprisestyring, trafikafvikling og signalanlæg. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår

Din praktikperiode begynder d. 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter.
Praktikken følger bekendtgørelse om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.
Praktikken er lønnet og Vejdirektoratet følger IDA’s vejledende satser for ingeniørpraktikanter, der i øjeblikket udgør 16.650 kr. (2026-sats) om måneden.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og praktikperioden varer ca. 20 uger ekskl. ferie alt efter din studieordning.

Du har også mulighed for at blive ansat i et projektorienteret forløb, hvis din uddannelse ikke understøtter en lønnet praktik-

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte fagkoordinator Charlotte Damén Schultz-Nielsen på [email protected].

Er du interesseret?

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket 'Søg stillingen' eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5387b1b3-bd65-490d-a775-2cfa97e77420

Praktisk info

Arbejdssted
5500, Middelfart
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Tilbage til alle job