Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune
Så søg denne stilling og bliv en del af en arbejdsplads, der vægter samarbejde og faglighed højt.
Vi tilbyder et fagligt kompetent juridisk miljø, hvor du kan styrke din juridiske profil og sparre med dygtige og engagerede kolleger i det daglige arbejde. Du kommer til at arbejde med et komplekst lovområde, som har betydning for mange menneskers liv og hverdag. Du får et udfordrende men balanceret arbejdsliv.
Om jobbet
Som jurist hos os vil din arbejdsdag være præget af mange forskellige typer arbejdsopgaver. Da huslejenævnene har ansvaret for korrekt juridisk sagsbehandling af høj kvalitet, lægger vi stor vægt på faglig sparring og løbende kompetenceudvikling, da vi tror på, at det holder os skarpe og opdaterede inden for relevante fagområder.
I stillingen skal du forberede sager til huslejenævnene. Arbejdet består i at udarbejde indstillinger i sager til nævnenes møder, deltagelse i nævnsmøder og besigtigelser af lejemål, efterfølgende formulering af afgørelser samt løbende kontakt med lejere og udlejere i forbindelse med sagsbehandlingen. Du får ansvaret for dine egne sager og står for den løbende sagsbehandling fra start til slut.
Vi arbejder i teams tilknyttet de forskellige huslejenævn, hvor vi både sparrer med hinanden om sagerne og hjælper hinanden med de opgaver, som er tilknyttet nævnene. Vi sætter teamsamarbejdet i højsædet, og der er altid et sted at spørge om hjælp, hvis man har brug for det.
Er det dig?
Du er eller bliver snart færdiguddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller cand.soc.jur. Hvis du ikke er færdiguddannet, skal du som minimum have færdiggjort din bachelor.
Du er proaktiv, og du kender til forvaltningsretlige regler. Du har god forståelse for vigtigheden af, at borgerne får en hurtig og faglig korrekt sagsbehandling.
Da vi har mange sager, opnår du succes i stillingen, når du kan arbejde selvstændigt, struktureret og prioritere i dine opgaver med et godt overblik og overholdelse af deadlines.
Du har gode samarbejdsevner, og du besidder den fleksibilitet og imødekommenhed, der er en forudsætning i en offentlig organisation, hvor lejere og udlejere er vores kunder. Du har gode analytiske og skriftlige formuleringsevner.
Vi ser gerne, at du har kendskab til og gerne praktisk erfaring med de forvaltningsretlige regler om sagsbehandling. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til eller praktisk erfaring med boliglejeret og behandling af sager i huslejenævnet.
Om Københavns husleje- og ankenævn
I Københavns Kommune er der otte huslejenævn og ét ankenævn. Hvert nævn består af en formand og to-fire medlemmer. Forpersonen er dommer. Nævnene træffer afgørelse i sager i private udlejningsejendomme, hvor lejer og udlejer er uenige. I nogle sagstyper skal lejemålet besigtiges, inden nævnet kan træffe afgørelse i sagen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsen. Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Kjær på 23 31 39 59.
Sammen med din ansøgning bedes du uploade CV og karakterudskrift.
Søg via linket senest søndag den 13. september 2026
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 21. og tirsdag den 22. september.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6d4059a3-1be1-40b1-a283-29d5440a3447