Gå til indhold
Region Midtjylland logo

Læge til introduktionsstilling i Øjensygdomme, Regionshospitalet Gødstrup

7400, Herning

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
26. august 2026
Ansøgningsfrist
18. september 2026

Region Midtjylland

Åbner hos midtjob.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Midtjylland

Vi søger en læge til introduktionsstilling i oftalmologi i Øjensygdomme på Regionshospitalet Gødstrup i perioden den 01.11.2026 til den 31.10.2027 eller efter aftale.  

Fakta om os

Øjensygdomme på Regionshospitalet Gødstrup udgør sammen med Øjensygdomme på Århus Universitetshospital Region Midtjyllands tilbud inden for øjenspecialet i hospitalsregi. 

Afdelingen består af Øjenklinik, Øjenklinik for Nethindesygdomme og Øjen Kirurgi på Regionshospitalet Gødstrup samt Øjenklinik i Center for Sundhed i Holstebro. 

Vi modtager elektive og akutte patienter med henvisning fra praktiserende øjenlæge, praktiserende læge eller patienter henvist internt på Regionshospitalet Gødstrup. Vi modtager fortrinsvis patienter fra den vestlige del af Region Midtjylland (optageområde ca. 450.000 borgere), og de fleste undersøgelser, behandlinger og operationer i afdelingen varetages ambulant.  

Vi fungerer som specialafdeling med alle hovedfunktioner og har regionsfunktioner inden for kirurgisk behandling af glaukom, tårevejslidelser, vitreoretinale sygdomme samt behandling med anti-VEGF-hæmmer af medicinske nethindesygdomme. 

Vi er et engageret hold af læger, sygeplejersker, optometrister, ortoptist, lægesekretærer og medicinstuderende. Afdelingens sygeplejersker og optometrister er uddannet til en række specialfunktioner.  

Du kan læse mere om Afdelingen for Øjensygdomme her: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/ojensygdomme/ 

Personprofil

Vi forventer, at du: 

  • Er fagligt nysgerrig og klar på udfordringer 
  • Har lyst og evne til at samarbejde med alle faggrupper i afdelingen 
  • Har gåpåmod og er initiativrig 
  • Er mødestabil 
  • Behersker dansk i skrift og tale 

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger. 

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. 
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest. 
Stillingen er på fuld tid og vagtfri. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan ses her.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Veronica Holm Thomassen: verthoma@rm.dk 

Ansøgningsfrist

Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside, www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.   

Ansøgningsfrist: 18.09.2026.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a3cf2237-29e4-4b99-906d-1bc3443ec2a1

Praktisk info

Arbejdssted
7400, Herning
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job