Gå til indhold
Mercantec logo
MercantecNyt på Jobnet

Læringsinstruktør til Mercantecs skoleoplæringscenter

8800, Viborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026

Mercantec

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Mercantec

Brænder du for at udvikle unge mennesker og gøre dem klar til arbejdslivet?

Har du erfaring med programmering, udvikling og projekter, og motiveres du af at se unge mennesker lykkes?

Så er det måske dig, vi søger som læringsinstruktør i Mercantecs skoleoplæringscenter.

Hos os handler jobbet ikke kun om systemer og teknologi. Det handler i lige så høj grad om mennesker. Om at hjælpe unge videre, udfordre dem, skabe struktur og give dem troen på egne evner. Om at være den person, der både støtter og stiller krav, så eleverne udvikler sig fagligt og personligt.

For mange af vores elever bliver du den faglige rollemodel og den "mester", der hjælper dem på vej mod læreplads, svendebrev og job.

Hvad er et skoleoplæringscenter?


Mercantecs skoleoplæringscenter hjælper elever uden læreplads videre i deres uddannelse. Centeret har godt 100 elever inden for data og IT, elektriker-, elektronik- samt handels- og kontoruddannelserne. Eleverne arbejder med konkrete opgaver og projekter på tværs af uddannelserne i et virkelighedsnært miljø med blandt andet eget netværk og digitale løsninger.

Seks læringsinstruktører og to SPS-vejledere støtter elevernes faglige og personlige udvikling gennem individuel vejledning og løbende opfølgning. Centeret samarbejder også med internationale partnere og modtager udenlandske elever på ophold af op til tre måneders varighed.

Målet er at give eleverne kompetencer, erfaring og arbejdsmarkedsparathed, så de kan komme videre til en læreplads eller ud på arbejdsmarkedet.

Din rolle som læringsinstruktør


Du bliver læringsinstruktør for elever inden for IT- og programmeringsområdet.

Din opgave er ikke traditionel klasseundervisning. I stedet skal du skabe en hverdag, hvor eleverne arbejder med relevante opgaver, projekter og udviklingsforløb, som både styrker deres faglige kompetencer og deres parathed til arbejdsmarkedet.

Du bliver den, der følger eleverne tæt, udfordrer dem, støtter dem og hjælper dem med at flytte sig.

Du skal kunne se potentialet i den enkelte elev, men også kunne tage de nødvendige samtaler, når der er behov for at justere adfærd, indsats eller samarbejde.

Dine primære opgaver


  • Planlægge og koordinere projekter og arbejdsopgaver for eleverne.
  • Sikre at opgaverne understøtter uddannelsens læringsmål og udfordrer eleverne fagligt.
  • Bidrage med dine egne kompetencer inden for programmering, udvikling og IT.
  • Arbejde systematisk med elevernes arbejdsmarkedsparathed.
  • Vejlede eleverne i forhold til lærepladssøgning og karriereudvikling.
  • Følge op på elevernes progression og trivsel.
  • Opsøge projekter og opgaver både internt og eksternt.
  • Samarbejde tæt med lærepladskonsulenter, undervisere, SPS-medarbejdere og øvrige læringsinstruktører.
Hvad gør jobbet særligt?

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med kolleger fra mange forskellige fagområder.

Det er et job med stor frihed og stor indflydelse. Du får mulighed for at præge elevernes hverdag, udvikle nye samarbejder og være med til at forme morgendagens skoleoplæring.

Og så er der få arbejdsdage, der ligner hinanden.

Den største succes oplever du, når:

  • En elev opnår en læreplads.
  • En elev gennemfører sin uddannelse.
  • En ung person udvikler troen på egne evner.
  • En elev får de kompetencer, der skal til for at lykkes på arbejdsmarkedet.
Hvem er du?

Du har sandsynligvis en baggrund inden for IT, programmering, softwareudvikling, automation, elektronik eller beslægtede områder.

Måske har du arbejdet som udvikler, IT-projektleder eller tekniker. Måske har du erfaring med uddannelse eller oplæring. Det vigtigste er ikke din specifikke titel, men din lyst til at arbejde med unge mennesker og udvikle deres potentiale.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en naturlig interesse for mennesker.
  • Har praktisk erfaring med programmering og udviklingsopgaver.
  • Har forståelse for projektarbejde og projektledelse.
  • Kan analysere eksisterende arbejdsgange og se nye muligheder.
  • Er struktureret og god til at skabe overblik.
  • Er synlig, opsøgende og tilgængelig i hverdagen.
  • Trives i samarbejde med mange forskellige faggrupper.
  • Er nysgerrig på andre fagligheder end din egen.
  • Kan stille krav på en respektfuld og udviklende måde.
Yderligere informationer

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller Mercantecs oplæringscenter, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Trine Schmelling på telefon 2344 7775.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelsesvilkår iht. overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f1b764cf-1488-4fc1-8826-1aac3123bc6f

Praktisk info

Arbejdssted
8800, Viborg
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job