Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Amager og Hvidovre Hospital
Da flere af vores nuværende medicinstuderende snart er færdiguddannet, så søger vi nye timelønnede medicinstuderende til vores figurantgruppe hos Klinisk Træning på Amager og Hvidovre Hospital.
Klinisk Træning er en simulationsenhed, som i tæt samarbejde med klinikere tilrettelægger kompetenceudvikling for hospitalets ansatte og studerende. Klinisk Træning er organisatorisk placeret i staben Patientforløb og består af 5 konsulenter alle med sundhedsfaglig baggrund.
Om stillingen
Arbejdet består primært af at være figurant, hvor man skal agere patient i diverse træningsscenarier. Scenarierne udvikles af en konsulent fra Klinisk Træning i samarbejde med afdelingerne. Vi træner både med studerende, sygeplejersker, jordemødre, læger samt tværfagligt faggrupperne imellem. Som figurant kan du altså komme til at spille alt fra en fødende, en social udsat patient til en blødende mave/tarm kirurgisk patient. Scenarierne bliver altid sendt til figuranterne nogle dage i forvejen, så der vil være rig mulighed for at forberede sig på casen inden og på dagen gennemgås scenariet ligeledes med kliniker.
Arbejdstiderne er fleksible, og du får stor indflydelse på egen vagtplan. Der afholdes holdmøder to gange om året, hvor holdlederen planlægger vagter sammen med jer. Du kan forvente vagter på alt mellem 3 til 8 timer på AHH’s matrikler (Amager, Hvidovre og Glostrup) samt i kommunalt regi.
Om dig
- Du er medicinstuderende og har gennemført 3. semester af bacheloruddannelsen
- Du kan indgå i et tværfagligt team af engagerede undervisere og simulationsinstruktører
- Du er frisk på at tage medansvar for andres kompetenceudvikling
- Du kan lide at spille skuespil
- Agere figurant (patient eller pårørende) i en full scale simulation
- Agere operatør ved at styre figurantens eller fantomets vitale parametre under en simulation
- Praktiske opgaver som f.eks. opstilling og oprydning
- Oplæring af nye figuranter
Ved ansættelse er der obligatorisk følvagt d. 13. oktober 2026 eller 15. oktober 2026
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Maria Werner på mail maria.werner@regionh.dk eller på tlf. 21 13 34 25. Du kan også følge vores Instagram @klinisktraening_ahh for at se mere om, hvem vi er, og hvad vi laver. Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og øvrige vilkår i henhold til gældende aftale for lægestuderende, der ansættes til varetagelse af simulation- og færdighedstræningsfunktioner samt tilhørende opgaver.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: cdadd6bd-cb4f-4800-bf64-1a37a5e46eed