Gå til indhold
MF

Personalejurister til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (genopslag)

1216, København K

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
17. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Har du erfaring med personalejura og lyst til at bidrage til opbygningen af et nyt personalejuridisk team? Og vil du være med til at udvikle et nyt Koncern HR i en kompliceret kontekst, hvor vi samtidig også har travlt med HR-driften?

Så har du mulighed for at søge en spændende stilling som personalejurist i Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Vi har to ledige stillinger, og du ansættes enten som fuldmægtig eller special/chefkonsulent.

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Din rolle og dine opgaver

I Ministeriets nye Koncern HR vil vi understøtte hele ministerområdet. Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor vi opbygger Koncern HR samtidig med at vi bidrager til opbygning af de organisationer, som vi understøtter. Vi forventer, at Koncern HR kommer til at omfatte ca. 40 medarbejdere, som bliver organisatorisk forankret i departementet.

Du bliver en del af vores forholdsvis nystartede personalejuridiske team, hvor du får fem dedikerede kollegaer. Udover det personalejuridiske team har vi i Koncern HR også oprettet vores rekrutteringsteam, og derudover kommer Koncern HR til at bestå af et HR-partnerteam, et administrativt team og et udviklingsteam. Vi lægger vægt på at skabe høj kvalitet i udførelsen af vores arbejdsopgaver, og samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde hvilket betyder, at der er plads til gode grin og en uformel omgangstone.

I det juridiske team vil din juridiske faglighed bidrage til at sikre kvalitet og saglighed i HR-arbejdet. Vi har travlt og med en meget varieret opgaveportefølje. Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Fortolkning og anvendelse af statens overenskomster og regler, eks. i forbindelse med barsel, ferie og tjenesteandsret.
  • Forhandling og indgåelse af overenskomster og lokalaftaler på tværs af ministerområdet.
  • Rådgivning og sparring i komplekse personalesager.
  • Udvikling af og sparring om HR-politikker og vejledninger.
  • Udarbejdelse af juridiske notater.
  • Udvikling og forankring af processer, lokalaftaler og retningslinjer.
  • Bidrage i tværgående arbejdsgrupper.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med resten af Koncern HR, hvor vi sammen udvikler vores HR-faglighed og værktøjer til såvel HR-drift som -udvikling. Du får arbejdssted i departementet på Slotsholmen men vil løbende også færdes i Styrelsen for Samfundssikkerhed samt Beredskabsstyrelsen.

Om dig

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. Du har erfaring fra en lignende stilling i en offentlig myndighed. Du skal have minimum 5 års erfaring for at komme i betratning til en stilling som special- eller chefkonsulent.

Det er vigtigt, at din tilgang til juridiske problemstillinger er pragmatisk og løsningsorienteret. Du har blik for hvordan juraen omsættes til konkrete og anvendelige råd, og du formår at formidle komplekse regler på en let forståelig måde.

Vi lægger endvidere vægt på, at du:

  • trives i et krydsfelt mellem jura, HR og ledelsesrådgivning.
  • arbejder selvstændigt med en skarp analytisk sans.
  • favner at opgaverne ofte kræver både faglighed og overblik.
  • sikrer fremdrift i opgaver og projekter.
  • er imødekommende og bidrager til et positivt godt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) og indplacering vil ske som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængig af kompetencer og erfaring.

Stillingen er på fuld tid.

Forventet tiltrædelse er 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er indtil videre departementet, Slotsholmsgade 12.

Vil du vide mere

Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Christina Skaaning på telefonnr. 23 74 25 84, eller souschef Lene Høg Jensen på telefonnr. 21 42 63 45.

Din ansøgning


Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 16. september 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi forventer at holde første samtalerunde mandag den 21. september. Eventuel anden runde vil finde sted torsdag den 24. september.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e91487b5-8cee-4098-8caa-541ec05421aa

Praktisk info

Arbejdssted
1216, København K
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job