Gå til indhold
GA
GPK ApSNyt på Jobnet

Speciallæge i anæstesiologi søges til Galini Psykiatrisk Klinik

8200, Aarhus N

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
16. oktober 2026

GPK ApS

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra GPK ApS

Anæstesilæge to dage om ugen til Galini Psykiatrisk Klinik i Aarhus

Vil du bruge dit speciale i en ny sammenhæng og være med til at opbygge et nyt behandlingsområde i dansk psykiatri? Galini Psykiatrisk Klinik i Aarhus søger en speciallæge i anæstesiologi til en fast stilling to dage om ugen. Tiltrædelse 1. januar 2027.

Om stillingen:

Ketamin har været brugt i anæstesien siden 1960'erne. Siden årtusindskiftet har en lang række studier undersøgt stoffet i lave doser til patienter med svær depression. I 2025 åbnede Norge for intravenøs ketamin i den offentlige psykiatri til patienter med behandlingsresistent depression. I Danmark er erfaringen endnu begrænset.

Patienter med behandlingsresistent depression har ofte været syge længe og har prøvet flere behandlinger uden tilstrækkelig effekt. De har brug for flere muligheder, og derfor har vi opbygget et tilbud om intravenøs ketaminbehandling efter godkendt protokol.

Hos os bruger du din viden om ketamin, monitorering og beredskab et helt andet sted end på operationsgangen.

Dine opgaver bliver:

• Konference med den behandlingsansvarlige psykiater om den enkelte patient, før behandlingen besluttes

• Infusionerne, herunder monitorering og håndtering af akutte bivirkninger

• Klinikkens beredskab ved behandlingerne

• Sparring med og oplæring af de sygeplejersker og læger, der deltager i behandlingen

Vi forestiller os, at du

• er speciallæge i anæstesiologi

• har lyst til at arbejde tværfagligt med psykiatere, psykologer og sygeplejersker

• har interesse for psykiatrien og vil være med til at udvikle et nyt behandlingsområde

Personligt lægger vi vægt på ordentlighed, humor og evnen til at samarbejde på tværs af fag. Du skaber tryghed hos patienterne og er god at arbejde sammen med.

Det får du hos os

• Attraktive vilkår i en velrenommeret klinik

• Planlagte behandlinger to dage om ugen

• Et fagligt felt i udvikling, hvor du er med til at præge, hvordan behandlingen tilrettelægges

• Behandlingsrum, udstyr og beredskab, der er indrettet til formålet

• Tid og ro omkring den enkelte patient

• Tæt samarbejde og løbende sparring med psykiatere, psykologer og sygeplejersker

• Frihed til at tilrettelægge dine behandlingsdage sammen med kollegerne

• En flad struktur med kort vej til beslutningerne og mindst muligt bureaukrati

• Moderne og behagelige lokaler på Trøjborg med kunst på væggene og masser af planter

• God frokostordning

Om Galini:

Galini er græsk og betyder ro eller stilhed. Klinikken åbnede i 2025 og er stiftet af en speciallæge i psykiatri og en specialpsykolog i psykiatri, som begge har mange års erfaring fra psykiatrien. Vi ville lave en klinik, vi selv havde lyst til at arbejde i, med tid til patienterne og så lidt bureaukrati som muligt.

I dag er vi tre psykologer, to psykiatere, tre sygeplejersker og to administrative medarbejdere. Dertil kommer et hold psykologi- og medicinstuderende, der hjælper til i hverdagen, og tre tilknyttede konsulenter: en gynækolog, en anæstesilæge og en kardiolog. Vi arbejder især med ADHD, autisme, angst og depression og tilbyder udredning, medicinsk behandling, psykoterapi og psykoedukation. Vi holder til i nyindrettede lokaler på Trøjborg i Aarhus.

Praktisk

• Timetal: to dage om ugen i fast stilling

• Løn: efter forhandling

• Tiltrædelse: Omkring 1. januar 2027

• Arbejdssted: Galini Psykiatrisk Klinik, Willemoesgade 13B, 8200 Aarhus N

• Ansøgningsfrist: fredag den 16. oktober 2026 med ansættelsessamtale i uge 43

Send din ansøgning og dit CV til [email protected], og skriv ”Anæstesilæge” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til samme adresse eller ringe på 71 90 84 48.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Andreas Glahn Wernlund, speciallæge i psykiatri

Rasmus Holm, specialpsykolog i psykiatri

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: df3a7bb0-29ad-4269-a97d-c4971d2247c7

Praktisk info

Arbejdssted
8200, Aarhus N
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job