Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra GPK ApS
Speciallæge i psykiatri til Galini Psykiatrisk Klinik i Aarhus
Vi søger en speciallæge i psykiatri, som har lyst til at arbejde bredt almenpsykiatrisk og være med til at forme en klinik, der vokser. Tiltrædelse snarest muligt.
Galini er græsk og betyder ro eller stilhed. Vi åbnede klinikken i 2025, fordi vi ville have et sted, hvor der er tid til patienterne, og hvor bureaukratiet er skåret ind til benet. Vi er en speciallæge i psykiatri og en specialpsykolog i psykiatri med mange års erfaring fra psykiatrien. I dag er vi tre psykologer, to psykiatere, tre sygeplejersker og to administrative medarbejdere. Dertil kommer et hold psykologi- og medicinstuderende, der hjælper til i hverdagen, og tre tilknyttede konsulenter: en gynækolog, en anæstesilæge og en kardiolog.
Det tilbyder vi dig:
Du får tid til grundig udredning og behandling og et team omkring dine patienter. Alle forløb er tværfagligt funderet, så du er aldrig alene. Sygeplejerskerne tager sig af medicinopfølgning og støttende samtaler, psykologerne af udredning og psykoterapi, og vi sparrer løbende med hinanden. Administrationen og de studerende aflaster dig i hverdagen, så du kan bruge tiden på det lægefaglige.
Du tilrettelægger selv dit arbejde, og du er med til at lægge klinikkens faglige linje. Har du et område, du gerne vil udvikle, er der plads til det. Vi har allerede opbygget tilbud om medicinsk assisteret terapi med ketamin ved behandlingsresistent depression, struktureret medicinnedtrapning og behandling af hormonrelaterede psykiske lidelser hos kvinder i samarbejde med en gynækolog.
Lønnen er konkurrencedygtig og aftales individuelt. Lokalerne på Trøjborg er moderne og behagelige med højt til loftet, kunst på væggene og masser af planter, og vi har frokostordning.
Det håber vi, du har med
• Du er speciallæge i psykiatri
• Du har lyst til at arbejde bredt almenpsykiatrisk
• Du vil gerne være med til at præge klinikken
• Interesse for ketaminbehandling er en fordel, men ikke et krav
Det menneskelige vejer mindst lige så tungt som CV'et hos os. Vi søger en kollega med ordentlighed, humor, gode samarbejdsevner og respekt for andre faggruppers arbejde.
Praktisk
• Timetal: vi prioriterer fuld tid, men timetallet kan aftales nærmere
• Løn: konkurrencedygtig, efter aftale
• Tiltrædelse: snarest muligt
• Arbejdssted: Galini Psykiatrisk Klinik, Willemoesgade 13B, 8200 Aarhus N
• Ansøgningsfrist: fredag den 16. oktober 2026 med ansættelsessamtale i uge 43
Send din ansøgning og dit CV til [email protected], og skriv ”Speciallæge i psykiatri” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til samme adresse eller ringe på 71 90 84 48.
Med venlig hilsen
Rasmus Holm, specialpsykolog i psykiatri
Andreas Glahn Wernlund, speciallæge i psykiatri
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fea0d67e-958e-40dc-acb0-7eb495dc3c83