Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Promissio
Har du lyst til at bruge og udvikle dine kommunikative og administrative kompetencer og samtidig være en del af en missionsorganisation? Vi søger dig, der synes, det er fedt at snakke i telefon og løse drifts- og fundraisingopgaver – eller som gerne vil prøve det.
Helt konkret drømmer vi om en dedikeret og struktureret studentermedhjælper til at hjælpe vores team med at:
Deltage i fundraising opgaver som phoner til Promissios bagland
Vedligeholde og opdatere Collect - vores CMR-system vedrørende medlemmer og fundraisingaktiviteter
Være de ekstra hænder ved andre forefaldende opgaver
Evt. deltage i andre projektopgaver afhængig af dine interesser/kompetencer
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse og har en faglig interesse i fundraising og/eller administration. Du får selvfølgelig oplæring og faglig sparring undervejs.
Som person er du udadvendt og har det fint med opsøgende kommunikation. Du trives med at arbejde selvstændigt og systematisk, men er samarbejdsorienteret og tør stille spørgsmål – også når der er rutineopgaver og travlt. Det er væsentligt, at du har øje for detaljen uden at miste blik for sammenhængen.
Vi forventer, du kan identificere dig med at være en del af en missionsorganisation som Promissio og er begejstret ved udsigten til at blive en del af en lille arbejdsplads med stor international rækkevidde.
Ansættelsesvilkår:
Gennemsnitlig 5-8 t/uge
Fleksibel arbejdstid. Vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder.
Kontorplads på TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N - et spændende fællesskab med andre kristne organisationer
Løn: 138,30 kr. + feriepenge (12,5%)
Har du spørgsmål til stillingen? Ring til administrativ koordinator Birthe S. Holmberg, tlf. 43144889 eller skriv til [email protected]. Dog er der ferielukket i uge 29 og 30.
Send dit cv og en kort ansøgningom din faglige og personlige motivation hurtigst muligt til [email protected]. Skriv ’Ansøgning Phoner’ i emnefeltet. Vi vurderer ansøgningerne løbende.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 29fd3d67-1e7f-4304-9f15-7406b97ee5b2