Gå til indhold
FK
Frederikshavn KommuneNyt på Jobnet

Udviklingskonsulent med stærke kompetencer i Power BI og statistik

9900, Frederikshavn

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026

Frederikshavn Kommune

Åbner hos frederikshavn.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Frederikshavn Kommune

Vil du omsætte data til indsigt, udvikle rapporter, der bliver brugt, og skabe smartere arbejdsgange?

I Økonomi og Løn i Frederikshavn Kommune søger vi en udviklingskonsulent, der kan kombinere stærke kompetencer inden for Power BI og statistik med lysten til at udvikle vores opgaver og arbejdsprocesser.

Du får en central rolle i udviklingen af datadrevet ledelsesinformation og bliver med til at skabe løsninger, som giver ledere og medarbejdere et bedre grundlag for at træffe beslutninger. Samtidig skal du bidrage til at optimere, digitalisere og automatisere administrative arbejdsgange og det samlede økonomistyrings setup i kommunen.

Dine vigtigste opgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • arbejde med datamodellering
  • Udvikle controllerfunktionens økonomistyringsgrundlag
  • indsamle, sammenstille og kvalitetssikre data fra forskellige kilder
  • udarbejde statistiske analyser, prognoser, nøgletal og beslutningsgrundlag
  • gennemføre blandt andet aktivitets-, kapacitets-, befolknings- og ressourceanalyser
  • identificere muligheder for digitalisering og automatisering
  • udvikle, vedligeholde og forbedre rapporter og dashboards i Power BI

Stillingen giver dig mulighed for både at fordybe dig i data og arbejde tæt sammen med kolleger og ledere på tværs af kommunen. Du følger løsningerne fra den første idé og behovsafdækning til den færdige løsning er taget i brug.

Opgaverne kan eksempelvis omfatte analyser, hvor arbejdstid, fravær, aktiviteter, kapacitet, ressourcebehov og økonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng.

Vi søger dig, der

  • har erfaring med udvikling af rapporter i Power BI
  • har gode kompetencer inden for statistik, metode og dataanalyse
  • kan omsætte komplekse data til klare budskaber og brugervenlige løsninger
  • har blik for både den tekniske løsning og behovet bag
  • interesserer dig for udvikling, procesoptimering og automatisering
  • trives i samarbejdet med forskellige fagligheder.

Du behøver ikke kunne det hele på én gang. Det vigtigste er, at du er stærk i Power BI, har solide statistiske kompetencer og brænder for at udvikle løsninger, der virker i praksis.

Du har en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis statistik, dataanalyse, økonomi, samfundsvidenskab og lignende.

Derfor skal du vælge os

Du får en selvstændig udviklingsstilling med stor kontaktflade og mulighed for at præge vores arbejde med data, rapportering og digitale løsninger.

Du bliver en del af afdelingen for Koncernøkonomi, som er placeret i Økonomi og Løn, hvor vi bl.a. arbejder med økonomisk styring/-rådgivning, analyse, drift og udvikling af styringsværktøjer. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hjælper hinanden og lægger vægt på mod, ansvarlighed og ordentlighed.

Praktiske oplysninger

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdssted på Frederikshavn Rådhus, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, og der oplyses nærmere herom i forbindelse med samtalerne. Samtaler afholdes den 26. oktober 2026. 

Tiltrædelsestidspunkt efter aftale men gerne hurtigst muligt.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Bo Jensen Kjelde, mobilnr. 2496 0915. 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 58be0a47-8d89-4f59-8632-cdb9379295cb

Praktisk info

Arbejdssted
9900, Frederikshavn
Region
Region Nordjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job