Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Louis Poulsen
Til vores Process Management-team søger vi en nysgerrig og ansvarsbevidst administrationselev, der har lyst til at lære og udvikle sig inden for administration, processer og kommunikation.
Som elev hos os bliver du en del af et team, der arbejder med at skabe overblik, struktur og effektive processer på tværs af vores Customer Service og Commercial Operations teams. Vi sikrer et lærerigt elevforløb, hvor opgaver og ansvar løbende tilpasses din udvikling.
Du vil få en bred berøringsflade og arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer, der støtter din faglige og personlige udvikling gennem hele elevtiden.
Dine primære opgaver
- Opbygning og udvikling af vores interne knowledge center - herunder indsamling af relevant information, udarbejdelse af artikler og løbende optimering af struktur og brugervenlighed
- Udarbejdelse og optimering af kommunikationsmateriale med fokus på kvalitet og konsistens i kundedialogen
- Assistere med databehandling, rapportering og andre administrative opgaver.
- Bidrage med idéer til, hvordan vi kan forbedre vores processer og arbejdsgange.
- Du vil blive oplært i vores værktøjer og processer og gradvist få mere ansvar i takt med din udvikling.
Hvem er du?
For at komme i betragtning som elev har du afsluttet en adgangsgivende ungdomsuddannelse (EUX, HHX, STX med et 5-ugers EUS-kursus).
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Er nysgerrig og motiveret for at lære og udvikle dig
- Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale.
- Kendskab til Microsoft Word, Excel og Outlook
- Er initiativrig og tager ansvar for at drive opgaver i mål
- Har lyst til at arbejde med både administrative og koordinerende opgaver.
Hvorfor Louis Poulsen?
Hos Louis Poulsen bliver du en del af et inspirerende og ikonisk designbrand med stærke traditioner og høje ambitioner. Du får en varieret hverdag i smukke omgivelser midt i København og bliver en del af et team, hvor samarbejde, hjælpsomhed og godt humør er en vigtig del af kulturen.
Stillingen giver en unik mulighed for at opbygge værdifuld erfaring i en international virksomhed, hvor din personlighed og tilgang betyder lige så meget som dit CV.
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig. På grund af sommerferien kan du dog først forvente en opfølgning i starten af august.
Vi tilbyder
En organisation, hvor virksomhedskulturen er forankret i en stærk og passioneret dansk designarv, en vision om at overgå kundernes forventninger og om at levere markant design, der former lys. Vi fokuserer på det der er vigtigst. En kultur der har som mål at bygge hinanden op.
Vi deler vores erfaringer, viden, lidenskab og livssyn for at udvikle os og få det bedste ud af hinanden.
Vi lægger vægt på gode medarbejderforhold og relationer, og vi sikrer, at du får den nødvendige viden om vores virksomhed og produkter gennem introduktions- og træningsprogrammer, hvor du vil lære mere om vores designfilosofi, vores produkter og deres historie.
Vi værdsætter diversitet. Alle kvalificerede ansøgere vil blive gennemgået og overvejet uden hensyntagen til race, hudfarve, religiøs overbevisning, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller enhver anden juridisk beskyttet karakteristik.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Christina Flemming
Head of Customer Service & Commercial Operations
E-mail: cfl@louispoulsen.dk
Ansøgningsfrist:
Løbende
Virksomheden
Louis Poulsen er del af Design Holding. Design Holding er den største globale luksusdesignkoncern med europæisk kulturarv. Design Holding blev grundlagt i december 2018 og ejes i fællesskab af de to førende investeringsselskaber Investindustrial og The Carlyle Group. I dag samler koncernen flere indflydelsesrige og ikoniske virksomheder, der supplerer hinanden, under ét: B&B Italia, Flos, Louis Poulsen og Louis Poulsens datterselskaber.
Yderligere oplysninger findes på www.louispoulsen.com
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9feaa5cb-d629-41b0-abde-1e2bc3628ab1