Gå til indhold
EK
Egedal KommuneNyt på Jobnet

SOSU-elev i Egedal

Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
29. august 2026
Ansøgningsfrist
31. december 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Egedal Kommune

Drømmer du om at gøre en forskel for andre mennesker, så er en social- og sundhedsuddannelse helt sikkert noget for dig!

Kan du se dig selv i:

  • En hverdag i tæt samspil med andre mennesker, hvor det at yde pleje og omsorg er højeste prioritet
  • En aktiv og alsidig arbejdsdag, med fokus på udvikling af sundhedsfaglig viden og menneskelige relationer
  • En hverdag hvor netop du er med til at gøre en forskel for mennesker, der virkelig har brug for din hjælp

Så kan du vælge mellem to fantastiske uddannelser:

Social- og sundhedshjælper:
Her kommer du helt tæt på den enkelte borger. Du arbejder i borgerens eget hjem, og dine arbejdsopgaver rummer alt fra personlig pleje til praktisk hjælp og andre nære omsorgsopgaver. Som social- og sundhedshjælper arbejder du primært på plejecenter og i hjemmepleje.

Social- og sundhedsassistent:
Som social- og sundhedsassistent arbejder du med at skabe sammenhængende borgerforløb. Dine arbejdsopgaver rummer alt fra personlig pleje til medicinadministration, tværfaglig koordinering og andre sygeplejefaglige opgaver. Som social- og sundhedsassistent kan du arbejde på plejecenter, i hjemmepleje, på hospital og i psykiatri.

Du kan læse mere om adgangskrav og indhold på begge uddannelser på https://sosuh.dk/

Hvad tilbyder vi dig som elev i Egedal Kommune:

  • Løn under hele uddannelsen
  • Tværfagligt læringsmiljø og tid til fordybelse i oplæringsforløbene
  • Veluddannede og engagerede oplæringsvejledere
  • Undervisning med oplæg og refleksion over praksis
  • Tæt samarbejde med din uddannelseskoordinator som følger dig gennem uddannelsen

Er du interesseret i en af ovenstående uddannelser, så skal du gøre følgende:

  • Gå ind på den af uddannelserne du finder interesse for og læs om uddannelsen, adgangskrav og grundforløb
  • Vi holder løbende ansættelsessamtaler
  • Udfyld ansøgningsformularen

Kontakt:

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores uddannelseskoordinatorer Jeanette Grefstad på telefon 7259 7419 eller Britt Søndergaard på telefon 7259 7418. Alternativt er du også velkommen til at kontakte vores administrative medarbejder Freja Krogvig på telefon 2478 3667

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Vil du høre, hvordan det er at arbejde hos os? I filmen nedenfor fortæller vores medarbejder Stina, hvorfor hun er glad for at arbejde inden for sundhedsområdet i Egedal Kommune, og hvad der gør arbejdet meningsfuldt i hverdagen.

_**
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske**

Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk_

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8b5d2260-a15a-4cb2-b7b2-bb237328b4cb

Praktisk info

Arbejdssted
Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Tilbage til alle job