Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Serwiz
Vi søger en kantineassistent til vores kantine i Aarhus, til en deltidsstilling på 20-25 timer om ugen. Arbejdstiden er mandag tilfredag fra kl. 6:00 - 11:30. I denne kantine laver vi dagligt frokostbuffet og mødeserveringer til ca. 300 spisende. Sammen med teamet skal du sørge for, at vores gæster får dagens bedste oplevelse og kvalitet. Dit arbejdsområde vil veksle mellem det varme- og det kolde køkken, salater, bagværk og desserter, hvorfor vi ønsker, at du har erfaring med at varetage alle områder, så der kan roteres blandt kollegaerne i køkkenet.
Herudover vil du også komme til at arbejde med e-smiley, opsætning af buffeten, klargøre mødeservice og ikke mindst indgå i den daglige rengøring samt opvask.
Hos SERWIZ arbejder vi målrettet med økologi, bæredygtighed samt reduktion af madspild og CO2 i vores køkkener.
Din profil
Du behøves ikke være uddannet, men vi forventer at du har et godt kendskab til kantinebranchen og lignende stillinger. Det er vigtigt, at du kan samarbejde i et fast team, men samtidig kan arbejde og tænke selvstændigt. Du har et godt overblik og tager ansvar for de opgaver du tildeles. Du tager initiativ til at få opgaverne gjort, og kan skabe gode smagfulde resultater. Derudover ønsker vi, at du er engageret, fleksibel og kan lide at løfte i flok. For at sikre vores medarbejdere en god kollega, søger vi en medarbejder, som har en åben og ærlig humor, er udadvendt, serviceminded med stort S, og ikke mindst er mødestabil. Stillingen kræver at du kan begå dig på dansk både mundtligt og skriftligt, så du er i stand til at have en dialog med brugerne af kantinen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed, som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Ansættelsesvilkår efter Kantineoverenskomsten mellem DI SBA og 3F, som bl.a. favner fritvalgsopsparing, pension og sundhedsordning.
Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har ca. 2000 medarbejdere og servicerer kunder i hele Danmark.
Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. Det er vigtigt for os at passe på vores medarbejdere og sørge for, at de har det godt ude hos vores kunder, både psykisk og fysisk. Vi lægger også vægt på at udbetale den korrekte løn til tiden. Det er SERWIZ’ mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde og åben dialog med vores kunder. Med et stærkt værdisæt som fundament tør vi udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.
Ansøgning
Du kan søge jobbet via knappen "Søg stillingen", hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fbda6618-e70f-4830-ad63-98bafc4dea4d