J6

Somelier / Vintjener

8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
16. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra JÆGERGÅRDSGADE 65 ApS

Klassisk 65, Bistro & Vinbar søger tjener med speciale i vin,

 Er du klar til næste skridt i din tjenerkarriere?

– i et miljø med værtskab, charme og faglighed.

Til vores franske bistro i Jægergårdsgade søger vi en dedikeret tjener med kendskab til a la carte & vin. Du bliver husets vin ekspert, den der holder sig ajour, styrker teamets vinkompetencer og laver smagninger internt for kolleger, er med i indkøb og tilrettelæggelse af vinkort.

Måske er du allerede under uddannelse som Somelier, måske har du nørdet vin gennem flere år – og nu brænder du for at sætte dine kompetencer i spil, lære fra dig og være med til at holde niveauet højt.

 Vi er;

Bistroen er kendt for at være lidt skæv med høj musik, dejlig ærlig bistromad og charmerende personlig betjening. Vi er også kendte for at lave tataren ved bordet foran gæsten, flambere peberbøffer/pandekager, og masser af andet gøjl fra det gammeldags tjenerhåndværk.

Vi er et travlt, hyggeligt og uformelt spisested med rustikke retter fra det franske landkøkken. Vi har et køkken i to plan og plads til ca. 140 gæster.

Der er drøn på under service og vi har en bistro som oser af stemning og god energi.  https://www.klassiskbistro.dk/

 Vi søger;

Vi søger dig, der har erfaring fra tjenerfaget!

DIG der brænder for vin og har formået at opbygge en solid kompetence både i at smage, parre samt at lære fra dig, på en måde der beriger gæster og begejstrer dine kolleger.

Udover din erfaring som tjener skal du have både vilje og evne til at lære og forstå vores særlige udtryk på Bistroen. Du skal kunne tænke ´om hjørner´ når gæster har specielle ønsker, du finder løsninger og har samtidig forretningens bedste for øje. Vi lærer dig de små tricks der giver ekstra god service *:-)

Udover at indgå i de grundlæggende tjener opgaver, så forventer vi også at du har lyst til at lære hvordan man flamberer, rører tatar, åbner portvin med tang, - og at du er nysgerrig på hvilke historier der er at fortælle gæsten om vores mad og vine, så du kan give vores gæster den særlige oplevelse.

Dette forventer vi af dig;

Tatoveringer, spraglede bukser, strithår, intet hår, A,B,C,D skåle, FLIPSKÆG, overskæg, alt for skæg.... du må være lige som du er! - bare du er en arbejdsom og god kollega, venlig og imødekommende. Du går som os andre - den ekstra mil, har ´ja-hatten´ på og er løsningsorienteret. Vores team er sunde mennesker, så har du et alkohol problem eller tager du stoffer, så behøver du ikke søge hos os! Du skal kunne passe dine vagter, møde til tiden og ikke melde dig syg i tide og utide pga tømmermænd og lign.    

    ·       Du har din personlighed med på jobbet, med netop DIN særlige charme, gode energi og glimt i øjet

·       Du har et vindende væsen, har let til smil og nyder at snakke med folk - samtidig med at du ved, at der også skal arbejdes. Vi elsker gode historie og gode grin, men vi får også noget for hånden på samme tid

·       Du kan arbejde og bevæge dig tæt med andre (det er et lille sted vi har)

·       Du kan indgå i vores gode, respektfulde og ligetil kommunikation mellem alle kolleger, - såvel kokke, opvaskere, tjenere og ledelse

·       Du forstår vigtigheden af at arbejde i et team, og du gør dit bedste, for at gøre dine kolleger gode og glade

 Vi tilbyder;

·       En dejlig livfuld arbejdsplads!

·       Du får gode skønne kollegaer, en social arbejdsplads med godt kammeratskab

·       Flere nationaliteter under samme tag, så du skal kunne snakke engelsk 

·       Ungt dynamisk team 

·       God for en fyraftensøl, hvis man skulle få lyst - OG vi kan selvfølgelig altid møde til tiden dagen efter

·       Løn efter kvalifikation

·       Udviklingsplan som understøtter både din faglighed samt lønudvikling

·       50% på din regning, op til 4 personer, søndag til torsdag

·       Personale ture og andet gøjl, bla. 1 årlig personale tur til fx. Paris / København / Samsø, - betalt af drikkepengene, 2 årlige arrangementer, - Tivoli tur med turbånd og grillmad hvor du kan invitere din kæreste/ægtefælle samt en vintertur på skøjtebane med mad efterfølgende, hvor du kan invitere venner og familie, betalt af arbejdspladsen

·       Mulighed for at komme med restaurant Smukfisk på Danmarks smukkeste festival

·       Mulighed for at deltage i DM i østersåbning

·       Personalemad til små penge

 Vi snakker løbende med potentielle kandidater, så send din ansøgning asap til info@jobsaka.dk

Skriv tydeligt i mailens emne/overskrift ´Somelier / Vintjener Bistro´ og vedhæft gerne et vellignende billede af dig selv. 

Ansøgninger hvor dette ikke fremgår, tages ikke i betragtning.

 

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ad6e34b0-fc52-48f8-8d18-c35664c1b4ad

Praktisk info

Arbejdssted
8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
16. oktober 2026
Tilbage til alle job