Gå til indhold
Energistyrelsen logo
EnergistyrelsenNyt på Jobnet

Application Manager med ansvaret for tilskudsadministration - TAS

1577, København V

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
22. september 2026
Ansøgningsfrist
13. oktober 2026

Energistyrelsen

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Energistyrelsen

Vil du være bindeleddet mellem IT, forretningen og vores leverandører og motiveres du af at sikre, at et forretningskritisk IT-system fungerer, udvikler sig og skaber værdi for brugerne?
Som vores nye application manager for tilskudsadministration får du ansvaret for et område og system af stor strategisk betydning for styrelsens arbejde.


Bliv en del af IT & Digitalisering Du bliver en del af et team på 12 medarbejdere, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre en stabil og effektiv drift og udvikling af Energistyrelsens IT-applikationer.

Vi har forskellige faglige baggrunde og erfaringer, men vi deler interessen for brugerne, systemerne og leverandørsamarbejdet. Vi hjælper hinanden, sparrer fagligt og har en uformel omgangstone, hvor der også er plads til et grin i hverdagen.

Vores opgave er at skabe de bedst mulige rammer for, at styrelsens IT-systemer understøtter forretningen i den daglige drift og når ny lovgivning eller teknologiske muligheder skal omsættes til løsninger.

Vi forestiller os, at du i dag arbejder som konsulent, forretningsspecialist eller er bruger af tilskudsadministration og har lyst til at prøve kræfter med IT fra kundens og forretningens side.

Om jobbet Som Application Manager får du det faglige ansvar for TAS, Energistyrelsens system til administration af tilskudsordninger. Din rolle bliver derfor i høj grad at forstå forretningens behov, omsætte dem til løsninger.
Du bliver den centrale kobling mellem fagkontorer, brugerne og vores leverandører og systemejere.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:


  • Opsætning af tilskudsordninger i TAS i samarbejde med fagkontorer og leverandører
  • Leverandørstyring, herunder planlægning, opfølgning på leverancer med vores IT-leverandører
  • Planlægning og koordinering af ændringer og opgraderinger af systemet
  • Statusmøder og løbende dialog med forretningen samt det stakeholderarbejde, der følger med
  • Behovsafklaring og udvikling af løsninger i tæt samarbejde med systemejer, brugere og leverandører
  • At bidrage til den strategiske udvikling af vores brug af TAS sammen med systemejer og forretningen
  • At sikre, at opgaver og leverancer bliver fulgt til dørs og dokumenteret.
Du får dermed en rolle, hvor du både skal kunne holde styr på de operationelle detaljer og samtidig have blik for den langsigtede udvikling af systemet.

Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – det kan f.eks. være en relevant universitetsuddannelse eller en teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du har erfaring med TAS eller et tilsvarende system til tilskudsadministration. rollen som Application Manager og at kunne navigere i en kompleks politisk organisation, hvor prioriteringer og behov kan ændre, kan vi lære dig.

Du arbejder struktureret og detaljeorienteret. Du tager ansvar for dine opgaver, følger dem til dørs og sørger for, at der er styr på dokumentationen – også når der er mange interessenter, komplekse processer og deadlines.

Du har en god diplomatisk sans og kan se en sag fra flere perspektiver. Du er god til at samarbejde på tværs og kan kommunikere med både faglige specialister, chefer, brugere og tekniske leverandører.

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med:


  • Forretningsforståelse og behovsafklaring – gerne fra arbejde med IT-systemer, der understøtter tilskud, puljer eller anden offentlig administration
  • At optimere og udvikle IT-applikationer i samarbejde med systemejere og slutbrugere
  • Leverandør- og kontraktstyring, herunder indkøb, budgettering og økonomi
  • Både operationel systemforvaltning og strategisk udvikling
  • At drive opgaver og løsninger fra idé til implementering
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner.
  • Erfaring med Statens IT
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten indgået mellem AC og Finansministeriet eller anden relevant overenskomst afhængigt af uddannelse.

Det kan under ansættelsen blive en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes til TTJ og opretholde sikkerhedsgodkendelsen efter de til enhver tid gældende regler.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Teamleder Jesper Toft Brandi på telefon +45 33 92 23 14.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 12. oktober 2026.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave og en personlighedsanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bd960f14-7fb1-4224-ad26-1c3fbb9602ce

Praktisk info

Arbejdssted
1577, København V
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job