Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Center for Dagtilbud og Skoler
Om jobbet
Som vores nye IT-supporter bliver du første led i kæden (0. level-support). Du sikrer, at vores kolleger i marken hurtigt får hjælp til hverdagens IT-udfordringer, så de kan fokusere på børnene og de pædagogiske opgaver.
Dine primære opgaver bliver:
- Telefonisk og digital brugersupport: Du tager imod opkald og henvendelser fra lærere, pædagoger og ledere med imødekommenhed og en løsningsorienteret tilgang.
- Support på fagsystemer og platforme: Hjælp til brug af hverdagens systemer som f.eks. AULA, eDoc, MS-produkter og Google Workspace.
- Udkørende support: Mindre tekniske opgaver og hands-on support på skoler, dagtilbud og klubber, når opgaven kræver, at du møder op fysisk.
- Mindre tekniske opgaver: Klargøring af udstyr, oprettelse af brugere og fejlfinding på hardware/software.
Vi søger en opsøgende, udadvendt og imødekommende profil, der trives i en udadvendt rolle med mange daglige kontakter. Du behøver ikke nødvendigvis at have en pædagogisk baggrund, men det er afgørende, at du har god indlevelsesevne og pædagogisk tålmodighed, når du guider brugerne. Samtidig er det vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du arbejder med en høj grad af struktur og systematik.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant IT-faglig baggrund eller solid erfaring med brugersupport.
- Har et øvet og sikkert kendskab til MS Office/365, Google-miljøet og generel brugersupport.
- Er hurtig til at sætte dig ind i kommunale fagsystemer (f.eks. AULA, eDoc og lignende).
- Er god til at kommunikere i et letforståeligt sprog uden for meget IT-jargon.
- Kendskab til den kommunale verden er et plus, men ikke et krav.
Du bliver ansat i Center for Dagtilbud & Skoler på rådhuset i Greve. I centeret er vi en god blanding af ledelse, konsulenter, administrative og it-medarbejdere. Centeret er kendetegnet ved et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på en god balance mellem det faglige og den sociale trivsel, og der er en høj grad af tillid til hinanden. Så du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi kan lide at være sammen.
I centeret varetager vi opgaver for 9 skoler, det kommunale ungdomsskole- og fritidsområde og 26 institutioner. I fællesskab og samarbejde med en kollega bliver de alle dit supportområde.
Du får en afvekslende hverdag med en bred kontaktflade til mange engagerede kolleger, og både på rådhuset og hos alle vores kollegaer i kommunen vil du møde et godt og uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og plads til et godt grin.
Jobbet rummer muligheder for både at fordybe dig i supportopgaver, og komme ud af huset til vores mange brugere. Så med andre ord vil du opleve en afvekslende arbejdshverdag, hvor du er i kontakt med mange mennesker.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Harder, souschef i Center for Dagtilbud & Skoler, på tlf. 40310585.
Der forventes afholdt to runder samtaler.
Samtaler afholdes d. 23. november og d. 26. november
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: aad27941-de05-4433-8b5b-8d012cc83230