Gå til indhold
Region Syddanmark logo
Region SyddanmarkNyt på Jobnet

Administrativ medarbejder til koordinering og sagsbehandling af enkeltansøgninger om sygehusmedicin i ny national komité

7100, Vejle

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
23. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

Region Syddanmark

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Syddanmark

Vil du være med til at understøtte en særdeles vigtig opgave i sundhedsvæsenet med stor betydning for patienterne? Er du en dygtig administrativ medarbejder med erfaring fra sundhedsvæsenet, der kan sikre, at komitéens medlemmer understøttes med god service og høj kvalitet til tiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger i Lægemiddelteamet i Region Syddanmark.

Medicinrådet kommer med anbefalinger om brug af dyr sygehusmedicin i Danmark. Nogle gange kan en patient imidlertid have gavn af medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet. I disse tilfælde kan den behandlende afdeling sende en ansøgning til Regionernes Fælles Komité til vurdering af enkeltansøgninger, som efter grundig vurdering kommer med en anbefaling til, om lægemidlet bør anvendes til patienten.

Folketinget har i forbindelse med Kræftplan V besluttet, at regionernes behandling af disse ansøgninger fremadrettet skal ensrettes og behandles centralt i én national komité. Pr. 1. september 2026 oprettede regionerne derfor Regionernes Fælles Komité til vurdering af enkeltansøgninger. Komitéen består af lægefaglige direktører fra alle regioner og understøttes af de farmakologiske afdelinger i alle regioner. Komitéen mødes som udgangspunkt 2 gange om ugen.

Sekretariatsbetjeningen af den nationale komité sker fra Region Syddanmark. Vi søger nu en dygtig administrativ medarbejder til at indgå i sekretariatet.



Dine opgaver Som sekretær for komiteen skal du stå for en stor del af administrationen og koordinationen omkring komitéen, fx:

  • Modtage og bekræfte indkomne ansøgninger
  • Oprette sager og journalisere dokumenter
  • Holde overblik over de aktuelle sager i komitéen
  • Samle og frigive dagsordner og referater i dagsordenssystemet
  • Oprette møder og udsende kalenderinvitationer
  • Udarbejde mødeplaner og koordinere mødedeltagelse for de 16 lægefaglige direktører, der deltager i komitéen
  • Håndtere praktiske spørgsmål omkring komitéens arbejde

Om dig


Vi forestiller os, at du

  • Har en administrativ baggrund og meget gerne indsigt i eller erfaring fra sundhedsvæsenet. Du er fx farmakonom, sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær, administrationsbachelor eller kontoruddannet med indsigt i sundhedsvæsenet.
  • Du skal være god til at formulere dig på skrift og i tale
  • Du er struktureret og god til at holde overblik
  • Du har erfaring med koordinering og planlægning
  • Du er serviceminded og har kvalitetssans
  • Du skal kunne varetage opgaver, som ofte har kort frist.
  • Du skal være god til at samarbejde – med komitéens medlemmer, de andre regioner, farmakologer og med dine kolleger.

Om os Du kommer til at arbejde tæt sammen med den anden medarbejder i sekretariatet samt sekretæren for Tværregionalt Forum for Koordination af medicin. I indgår i Lægemiddelteamet i Praksisafdelingen i Region Syddanmark.

Lægemiddelteamet består i dag af i alt tre farmaceuter og to kandidater i hhv. folkesundhedsvidenskab og sundhedsvidenskab. Der er tilknyttet en lægefaglig konsulent og en økonom til teamet. I perioder har vi også en hoveduddannelseslæge i farmakologi. Lægemiddelteamet varetager opgaver med rådgivning af praksissektoren om rationel brug af medicin, samarbejder med apotekerne samt varetager flere nationale opgaver vedrørende dyr sygehusmedicin. Teamet arbejder desuden sammen med Farmakologi på OUH Odense Universitetshospital.

Du bliver en del af Praksisafdelingen, som arbejder med drift, planlægning, kvalitet og udvikling inden for sundhedsvæsenets praksisområde. Vi løser opgaver i forhold til praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter og apoteker. Kort sagt understøtter vi arbejdet med at sikre en velfungerende praksissektor, hvor borgeren oplever et nært og tilgængeligt sundhedsstilbud.

I Praksisafdelingen er vi ca. 70 medarbejdere med vidt forskellige baggrunde. Vi har en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor kollegial støtte og sparring er centralt. Vi værdsætter samarbejde og fælles indsats som grundlag for vores gode resultater. Sociale aktiviteter styrker relationerne og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Der er mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen, når du er godt inde i dine opgaver, hvilket giver ekstra fleksibilitet i din hverdag.



Ønsker du at vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lægemiddelkonsulent Mette Kofoed på tlf. 24 49 68 41 eller afdelingschef Trine Malling Lungskov på 29 20 17 90. Du er også velkommen til at sende en SMS, så vil du blive ringet op så snart, det er muligt.



Løn og ansættelsesforhold Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Regionshuset, Damhaven 12 i Vejle, kun 10 minutters gang fra banegården.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark: Startløn for stillinger i Region Syddanmark



Ansøgning Ansøgningsfristen er d. 18. oktober 2026

Vi forventer at afholde samtaler d. 23. oktober 2026.



Ansættelsesstart Senest 1. december 2026

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b1de31d0-2675-4641-b257-8f20ec718fc0

Praktisk info

Arbejdssted
7100, Vejle
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job