Gå til indhold
ES
ECIT Services A/SNyt på Jobnet

Allround bogholder søges til vikariat med mulighed for efterfølgende fastansættelse i det centrale København

2730, Herlev

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
1. september 2026
Ansøgningsfrist
7. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra ECIT Services A/S

Kan du godt lide et selvstændigt arbejde hvor du arbejder med de forskellige bogholderiopgaver og har du mulighed for opstart hurtigst muligt, så er denne stilling måske lige netop dig? 

Til en af vores kunder i det centrale København søger vi en erfaren allround bogholder til et længerevarende vikariat med mulighed for efterfølgende fastansættelse for den rette kandidat. Her kommer du til at arbejde med bogføring i e-conomic og dokumenthåndtering i Acubiz.

Vores kunde er en dansk virksomhed, og du kommer til at arbejde i et miljø med masser af energi og aktivitet.

En struktureret hverdag i en spændende virksomhed

Du får en afvekslende hverdag, hvor du kommer til referere til virksomhedens Head of Finance, og dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Debitor-, kreditor og finansbogføring
  • Håndtering af indkomne fakturaer og bilag
  • Opfølgning på rykkere og kontoudtog
  • Bank og øvrige afstemninger
  • Diverse andre økonomi ad hoc-opgaver

Selvstændigt drive og engagement

Vi forventer at du kan starte indenfor en uges tid samt at du er udadvendt, arbejdsom og tager ejerskab over dine arbejdsopgaver. Som person er du hjælpsom og serviceminded, og så er du god til at opfange kundens behov. 

Derudover forventer vi, at du:

  • har nogle års erfaring fra lignende stillinger
  • har erfaring med bogføring i e-conomic
  • har en selvstændig, struktureret og effektiv opgavetilgang

ECIT Services

ECIT Services er en del af ECIT-koncernen med mere end 3500 medarbejdere i 10 lande, og som vikar konsulent hos ECIT får du 75 erfarne og kompetente kollegaer, som spænder fra administration (økonomi og regnskab) over konsulentvirksomhed til udvikling af vores kunders IT-systemer. Vi prioriterer et godt fællesskab og deling af viden samt lægger vægt på at hjælpe og have faglig sparring med hinanden, så vi sammen sikrer udviklingen af de mest kompetente og effektive løsninger for fremtidens økonomifunktioner.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtids projektansættelse via ECIT med opstart hurtigst muligt, og for den rette kandidat vil der være mulighed for en efterfølgende fastansættelse hos vores kunde.

Ansøgning og kontakt

Send venligst din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, men hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Henrik Bruun på hbr@ecitservices.dk . Bemærk i den forbindelse at vi ikke modtager ansøgninger via vores mailadresse.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: cff44f91-1d1f-4170-9e94-a362594c0292

Praktisk info

Arbejdssted
2730, Herlev
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job