Gå til indhold
RM

Overassistent til kursuskontoret ved JBL-skolen ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup

4621, Gadstrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
29. oktober 2026

Radio Maintenance - Air Control Wing

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Radio Maintenance - Air Control Wing

Vil du være med til at skabe fundamentet for den daglige drift af Forsvarets nye skole for jordbaseret luftforsvar? Så har vi jobbet til dig. Som en del af kursuskontoret bidrager du til at udvikle Jordbaseret luftforsvar skolens uddannelser og drift.

Om os

Jordbaseret Luftforsvar (JBL) skolen, som er en del af Air Defence Wing, er lige nu i en spændende opbygningsfase, hvor det danske jordbaserede luftforsvar på ny skal opbygges og operationaliseres, herunder al den uddannelse som skal danne baggrund for et effektivt våbensystem.

Vores ambition er at være centrum for uddannelse, viden og et professionelt fagligt miljø for både kursister og medarbejdere, hvilket kræver dedikerede og dygtige medarbejdere. JBL-skolen er lige nu en mindre, men hastigt voksende enhed, der står over for en stor og spændende opgave. Vi skal skabe de bedste forudsætninger for, at de kommende jordbaserede luftforsvarsenheder kan operere effektivt og sikkert med de nye våbensystemer.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde på en skole, der spiller en central rolle i implementeringen og driften af Danmarks nye luftforsvarssystemer. Stillingen er placeret på skolens kursuskontor og vil, særligt i starten, bære præg af en stor grad af organisationsudvikling og etablering af uddannelsesstruktur, hvor det er essentielt, at vi sammen skaber klarhed og stabilitet i en til tider kaotisk hverdag.

De vigtigste opgaver for kursuskontoret vil i starten være, at opbygge enhedens planlægningskapacitet, kursusadministration, elev- og kursistservice, samt tilhørende dokumentation, under overholdelse af gældende lovkrav.

Du vil indgå i et tæt makkerskab med de øvrige ansatte på kursuskontoret, hvor I sammen vil tilse, at de mange opgaver på skolen løses hurtigt og effektivt.

På JBL-skolen lægges vægt på gode arbejdsvilkår, der skaber grobund for en sund og professionel uddannelseskultur.

Om dig

Du har en kontoruddannelse eller en anden relevant administrativ uddannelse og har interesse for kursusadministration. Du har gerne haft berøring med det militære system, men vigtigst af alt besidder du gode samarbejdsevner, er systematisk og grundig samt serviceminded. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med trænings- og kursusplanlægning.

Du trives i en hverdag med rutineprægede opgaver, men hvor to dage dog sjældent er ens. Du har et godt overblik med et konstant fokus på det væsentlige – og trives samtidig med at dykke ned i detaljer og levere grundighed og kvalitet til aftalt tid. Du tager ansvar for egne opgaver og kan samarbejde på tværs af hele Forsvarets koncern, hvor du finder løsninger i et samspil mellem mange forskelligartede færdigheder.

Du er imødekommende og kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk. Du trives i en hverdag med mange kontaktflader og møder kolleger, kursister og øvrige interessenter åbent og respektfuldt. Det falder dig naturligt at samarbejde på tværs og opbygge gode, professionelle relationer, som bidrager til, at skolens opgaver løses effektivt og i fællesskab. Du bidrager altid i en positiv ånd og med godt humør til den samledes opgaveløsning.

Hvis du finder ovenstående interessant, så tøv ikke med at kontakte os.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Arbejdsstedet er på Flyvestation Skalstrup, Roskilde

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte daglig leder af kursuskontoret FULDM Casper Schroll på telefon 7285 7768, eller mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783, eller mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2026 og ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Defence Wing

Air Defence Wing er en ny enhed i Flyvevåbnet med ansvar for Danmarks jordbaserede luftforsvar. Vi opbygger en helt ny kapacitet med udgangspunkt i Flyvestation Skalstrup – tidligere hjemsted for luftforsvar – og følger Flyvevåbnets wingstruktur med grupper for støtte, operation og logistik.

Vores opgave er at planlægge, implementere og drive det jordbaserede luftforsvar og samtidig ansætte og uddanne personellet bag kapaciteten. I de kommende år skal vi etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.

teten. I de kommende år skal vi etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e0c03e06-b82d-4b7e-a3f3-631015370d02

Praktisk info

Arbejdssted
4621, Gadstrup
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job