Gå til indhold
Teknik, Plan og Erhverv logo

Medarbejder til Affald og Genbrug

4220, Korsør

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. september 2026
Ansøgningsfrist
4. oktober 2026

Teknik, Plan og Erhverv

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Teknik, Plan og Erhverv

Brænder du for udvikling og planlægning på affalds- og ressourceområdet?

Så søger Slagelse Kommune en medarbejder til teamet Affald og Genbrug.

Slagelse Kommune har tæt ved 80.000 indbyggere. Vi fokuserer på bæredygtig bosætning og erhvervsudvikling.

Som vores nye medarbejder bliver du en del af Center for Teknik, Plan og Erhverv, som består af ca. 110 medarbejdere. Selvom vi er samlet på samme adresse, er vores arbejdsopgaver meget forskellige. Du kommer til at være en del af miljø- og naturafdelingen i teamet for Affald og Genbrug.

Primære arbejdsopgaver
  • Tilsyn med adgangsforhold og affaldsmateriel ved villaer og rækkehuse samt det efterfølgende administrative arbejde forbundet med det
  • Sagsbehandling af anmeldelser af byggeaffald
  • Generel drift af affaldsordningerne
  • Tilsyn på virksomheder i forbindelse med styrket affaldstilsyn
  • Løbende planlægning på affaldsområdet

Hvem er du?
Du kommer med en relevant videregående uddannelse inden for naturvidenskab eller miljø. Du kan f.eks. være biolog, miljøplanlægger, jordbrugsteknolog eller haveen anden miljøfaglig uddannelse. Du må gerne have erfaring eller være nyuddannet med stor interesse for affaldsområdet. Gode evner inden for kommunikation værdsættes meget, da vi prioriterer god service i øjenhøjde med borgerne.

Du skal kunne bidrage aktivt til udviklingen af Affald- og genbrugsområdet med baggrund i diverse strategier og mål, f.eks. Slagelse Kommunes klimaplan og Slagelse Kommunes affaldsplan. Det er derfor afgørende, at du brænder for udvikling af affalds- og genbrugsområdet. I Slagelse Kommune bruger vi Renoweb og Bygningsaffald, og det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til dem. Erfaring med Office-pakken er også en fordel.

Engagerede kolleger er klar til at byde dig velkommen
Når du bliver en del af miljø- og naturafdelingen, er der altid mulighed for god sparring, hvor du ikke står alene. Og dit team vil sørge for et godt introforløb og grundig oplæring. I Affald og Genbrugsteamet hjælper vi hinanden og har løbende sparring om opgaverne.

Vi tilbyder dig et afvekslende, fleksibelt og udviklende job i en dynamisk kommune. Jobbet er tæt på borgerne, kunder og samarbejdspartnere, og der er en unik mulighed for, at du kan sætte dit eget præg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med fleksordning.

Ansættelsesstedet er Dahlsvej 3, 4220 Korsør.

Der er kantineordning, mulighed for hjemmearbejdsdage og en aktiv personaleforening. Derudover har vi frugtordning og et fitnessrum.

Løn- og ansættelsesforhold forhandles med den relevante faglige organisation og tiltrædelsen vil være snarest muligt.

Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 indført røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Ansøgningsfrist
Indsend din ansøgning, herunder CV og relevante dokumenter, via linket i opslaget senest den
  • 4. oktober 2026 kl. 23.59

Ønsker du yderligere information
om stillingen, så kontakt
  • fagkoordinator Sara Marie Klausen på telefon 21 52 33 49

Tiltrædelse
  • Den 1. december 2026

Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9264f5bb-bec8-4ea7-9c6e-24874986e38c

Praktisk info

Arbejdssted
4220, Korsør
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job