Gå til indhold
Karensmindeskolen logo
KarensmindeskolenNyt på Jobnet

Afdelingsleder i udskolingen på Karensmindeskolen

9530, Støvring

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. november 2026

Karensmindeskolen

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Karensmindeskolen

Har du lyst til at arbejde i et stærkt team med fokus på kerneopgaven, er det dig, vi mangler.

Da vi omrokerer i ledelsesteamet mangler vi pr 1. januar en afdelingsleder i udskolingen.

Karensmindeskolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling/10. klasse, og som afdelingsleder har du både ansvaret for at drifte og udvikle den afdeling, du er leder af og at være med til at sikre den røde tråd gennem hele skolen, så vi som organisation arbejder i samme retning og er en fælles enhed. Du skal være ambitiøs på egne og fællesskabets vegne, så vi sammen kan understøtte vores medarbejdere og skabe de bedste rammer for alle vores elever.

I ledelsesteamet er vi optaget af at videreudvikle indsatser og undervisning for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i arbejdet med Rebild Kommunes Vision 2030. Vi er godt i gang med at udvikle teamsamarbejdet til at være det bærende element i det pædagogiske og faglige arbejde, at arbejde med problembaseret læring (PBL) samt at benytte læringssamtaler og feedback i teamsamarbejdet. Desuden holder vi fast i Karensmindeskolens stolte traditioner og aktiviteter i løbet af skoleåret og arbejder gerne kreativt, praktisk og musisk.

Som leder af udskolingen bliver du nærmeste leder for vores dygtige og engagerede lærere i afdelingen. Du skal sammen med dine medarbejdere videreudvikle arbejdet med årgangsteams og teamsamarbejde samt have teten på netværksmøder og det opfølgende arbejde i forbindelse med dette. Du har et tæt samarbejde med afdelingens koordinator.

I udskolingen skal du desuden have ansvaret for
  • Terminsprøver og afgangsprøver
  • Juniormesterlære i samarbejde med skolens tovholder
  • Et tæt samarbejde med udskolingens mellemform Studyhall.

Du vil opleve et stort engagement fra forældregruppen og en skolebestyrelse med forældrevalgte, som er tæt på og arbejder for at gøre det bedste for skolen og dermed for alle vores elever. Det er vi glade for, og forventer det samme af dig. Det er derfor afgørende, at du som leder formår at skabe rum for en tryg og ærlig dialog med forældre.

Din profil
  • Du er læreruddannet, har ledererfaring og en lederuddannelse på diplomniveau eller lignende
  • Du sætter samarbejdet i ledelsesteamet og administrationen højt på dagsordenen med blik på en samlet skole og en fælles retning
  • Du prioriterer pædagogisk udvikling og trivsel blandt medarbejdere og elever højt
  • Du kan navigere i en travl og kompleks hverdag, hvor du ofte oplever uforudsete opgaver samtidig med, at du har administrative opgaver og er leder ”tæt på”
  • Du er tydelig og åben i din kommunikation både internt og eksternt
  • Du har overblik og er god til at følge sager til dørs

Som afdelingsleder i Rebild Kommune er du ikke kun en del af dit lokale ledelsesteam. Som en mindre kommune tilstræber vi at have et tæt samarbejde med hinanden på tværs af skolerne. Du kan således forvente at komme til at kende dine lederkolleger på de andre skoler og at deltage i forskellige eksterne møder.
Karensmindeskolen er beliggende i Støvring tæt på E45 og let fremkommelig fra både syd- og nordgående retning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
  • Skoleleder Lise Bech Andersen, telefon 30 10 57 91 eller
  • Formand for skolebestyrelsen: Morten Winther Jensen, telefon 61 69 90 68

Du er meget velkommen til at træffe aftale om besøg på skolen.
Se mere om skolen på skolens hjemmeside eller på vores Facebookside.

Ansøgningsfrist
11. november 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 16. november og den 26. november 2026 efter kl. 15.00.

Forventet ansættelse pr. 1. januar 2027.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1a38caba-1d7a-4504-97e0-c7337dbb3daa

Praktisk info

Arbejdssted
9530, Støvring
Region
Region Nordjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.