Gå til indhold
B
BOXITNyt på Jobnet

Afdelingsleder til BOXIT Aalborg C

9000, Aalborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
17. december 2026

BOXIT

Åbner hos boxit.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra BOXIT

Vi leder efter dig, der motiveres af mange forskelligartede opgaver og som trives i en hands-on rolle med ansvar for den daglige ledelse i huset. Du bliver en del af et lille team, hvor hver enkelt har stor indflydelse på hverdagen.

Her hos BOXIT er vi en flok dedikerede medarbejdere, der i fælles flok løfter alle de opgaver, som flere forretningsben fører med sig. Som afdelingsleder for vores depotrumsafdeling i Aalborg C kommer du til at indgå i dette fællesskab med forskelligartede opgaver i vores depotrumsafdeling.

BOXIT er en danskejet koncern, som er førende indenafor vores forretningsområder, hvor vi med vores 14.000 depotrum, 7.000 containere og adskillige erhvervslejemål har en stærk position på det danske marked. Vi går en spændende fremtid i møde med store vækstplaner i de kommende år.

Vores medarbejdere fordeler sig over flere lokationer i hele landet. Lige nu har vi brug for en ny medarbejder i vores BOXIT-afdeling på Østre Alle i Aalborg.

Varierende opgaver og ansvar

Vi har behov for en afdelingsleder der har lyst til at løse opgaver der spænder bredt, lige fra ekspedition og salg, til forefaldende opgaver i butikken samt hele afdelingen med udlejning af depotrum og kontorer.

Følgende er en del af opgavepaletten:

  • Daglig ledelse af vores lille team i huset.
  • Kundeservice i vores butik samt telefonisk.
  • Rådgive kunderne om den rette løsning, som passer til deres behov.
  • Daglige praktiske opgaver i afdelingen, som primært består af driften, rengøring og lign.
  • Pleje af vores eksisterende kunder.

Som ovenstående indikerer, vil dine arbejdsområder være praktisk orienterede og spænde bredt i forhold til de behov der måtte komme i løbet af arbejdsdagen. Du kommer til at referere til vores leder for depotrum, som også holder til i Aalborg.

Vi forestiller os at følgende passer på dig

Givetvis er du en erfaren salgsassistent med ledelseserfaring, der har prøvet noget lignende i dit arbejdsliv – eller også drives du af lysten til at lære.

Du har formentlig følgende med i bagagen:

  • Ledelseserfaring fra et mindre team.
  • Solid erfaring med salg.
  • Kendskab til brug af IT, med lyst og evne til at arbejde i nye systemer.
  • En dygtig sælger, som ser en ære i at yde god kundeservice.
  • Vant til, eller indstillet på fleksible arbejdstider og weekendvagter.
  • Du arbejder selvstændigt og engageret.
  • Du har ordenssans og overblik.
  • Flair for, og lyst til, at løse forskelligartede praktiske opgaver i en stor afdeling med mange kvadratmeter.
  • Bil til rådighed, da du kan blive tilkaldt af vagttelefonen aften og weekend – hver 2 uge.

Som person vægter du ordentlighed og troværdighed højt. Samtidig er du i besiddelse af en god portion ordenssans, og du kan bevare overblikket når der er travlt. Vi søger en teamplayer, der ønsker at blive en del af vores hold.

Vi tilbyder lidt mere end et spændende job

Din arbejdsglæde betyder meget for os, og vi gør os umage med at skabe gode rammer, så vores medarbejdere har en god hverdag.

Du får dette som en del af din hverdag, hvis du arbejder hos os:

  • Et job i en solid virksomhed, hvor vi er stolte af vores høje medarbejderanciennitet.
  • Et job i en agil virksomhed, som giver en afvekslende og dynamisk hverdag.
  • Et engageret team af dygtige kolleger, hvor vi i samlet flok bidrager til vores succes.
  • En nærværende ledelse.

Vi har travlt her hos BOXIT og vi arbejder koncentreret og ambitiøst, men vi finder også tid og plads til sociale aktiviteter i, og på tværs af, afdelingerne. Vi tilbyder frihed under ansvar, og et job i en virksomhed hvor vi ønsker, at work-life balance er højeste fokus.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt et CV til os via linket i højre side. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, men behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst leder for depotrum Claus Pedersen på 30 21 46 88.


Hos BOXIT udlejer vi depotrum efter self-storage princippet til privat- og erhvervskunder på 12 lokationer i Jylland og på Fyn. På enkelte af disse lokationer har vi kontorhoteller, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. Desuden udlejer og sælger vi skibscontainere til privat- og erhvervskunder. I vores koncern beskæftiger vi ca. 90 dygtige og velkvalificerede medarbejdere.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c33b3a55-0b21-44ef-92bb-81c279260c50

Praktisk info

Arbejdssted
9000, Aalborg
Region
Region Nordjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.