Gå til indhold
Københavns Kommune logo
Københavns KommuneNyt på Jobnet

Beredskabskoordinator til Københavns Ejendomme

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
8. november 2026

Københavns Kommune

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune

Vil du være med til at styrke beredskabet i Københavns Kommune?
Hvordan sikrer vi, at skoler, daginstitutioner og andre kommunale bygninger fortsat kan fungere, når noget uventet sker?
Og hvordan gør vi beredskabsplaner til konkrete løsninger, der virker i praksis?

Det er nogle af de spørgsmål, du kommer til at arbejde med som beredskabskoordinator hos Københavns Ejendomme (KEJD).

Vi søger en kollega, der har interesse for beredskab, risikostyring og krisehåndtering, og som har lyst til at skabe struktur, samarbejde og fremdrift i et vigtigt samfundsopdrag. Du behøver ikke at have mange års erfaring for at søge. Måske er du nyuddannet katastrofe- og risikomanager eller har en anden relevant uddannelse. Måske har du allerede arbejdet med beredskab, koordinering, planlægning eller risikostyring. Det vigtigste er, at du har lyst til at bringe din faglighed i spil, lære nyt og omsætte viden til løsninger, der gør en forskel.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt, samarbejde med mange forskellige mennesker og være med til at styrke beredskabet i Københavns Kommune.

Om jobbet

Som beredskabskoordinator får du en central rolle i at udvikle og koordinere beredskabet i KEJD. Du er med til at sikre, at vores planer er opdaterede, at ansvaret er tydeligt, og at vi er godt forberedte, hvis en alvorlig hændelse opstår.

Du bliver en del af et område, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Du skal skabe overblik, samle perspektiver fra forskellige fagområder og hjælpe med at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete og anvendelige løsninger.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i KEJD og med beredskabsfaglige samarbejdspartnere på tværs af Københavns Kommune. Du får både selvstændigt ansvar for konkrete leverancer og mulighed for at udvikle opgaverne i dialog med andre.

Dine opgaver vil blandt andet være at


  • skabe sammenhæng i beredskabet: Koordinere indsatser på tværs af KEJD og bidrage til en fælles retning og tydelige rammer for beredskabsarbejdet
  • omsætte faglig viden til beslutningsgrundlag: Udarbejde notater, mødemateriale, svar på politiske spørgsmål og bidrag til politiske indstillinger
  • udvikle brugbare beredskabsplaner: Gennemgå og opdatere eksisterende planer, så de er relevante, overskuelige og anvendelige, når der er brug for dem – du bidrager også til at udvikle øvelseskoncepter
  • skabe struktur og fremdrift: Udarbejde et årshjul for beredskabsarbejdet, så aktiviteter, opfølgning og vedligeholdelse hænger sammen
  • bidrage til krisehåndtering: Indgå i KEJD's krisegruppe og være med til at koordinere håndteringen af beredskabshændelser på tværs af organisationens ansvarsområder
  • styrke samarbejdet i kommunen: Dele viden og koordinere indsatser med kommunens øvrige beredskabsfagligheder, så vi står stærkere sammen.
Beredskabsområdet har stor politisk bevågenhed. Du skal derfor have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, hvor faglige vurderinger, klare budskaber og gode beslutningsgrundlag er vigtige.

Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag. Vi lægger vægt på, at du har et solidt fagligt udgangspunkt, er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig i rollen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for eksempelvis katastrofe- og risikomanagement, beredskab, samfundssikkerhed eller et beslægtet område. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra beredskabsområdet. Du kan også have opbygget relevante kompetencer gennem andre opgaver, hvor du har arbejdet med koordinering, planlægning, risici eller tværgående samarbejde.

Vi er især interesserede i, hvordan du arbejder, samarbejder og omsætter din viden til praksis.

Vi forestiller os, at du


  • har interesse for beredskabsplanlægning, risikostyring, krisehåndtering og fortsat drift
  • kan skabe overblik over komplekse problemstillinger og gøre dem håndterbare gennem struktur og konkrete planer
  • arbejder systematisk, følger op og sikrer, at opgaver bliver ført til dørs
  • trives med at samarbejde med mennesker med forskellige fagligheder og perspektiver
  • kan formidle faglige problemstillinger klart og forståeligt både skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at lære, stille spørgsmål og udvikle både din egen faglighed og vores fælles løsninger.
Du behøver ikke at sætte flueben ved hvert enkelt punkt. Hvis du kan se dig selv i opgaverne og har lyst til at bidrage til et stærkere beredskab, vil vi gerne høre fra dig.

Hvad får du hos os?

Et arbejde med et tydeligt formål. Din indsats er med til at sikre, at kommunens bygninger og vigtige funktioner kan opretholdes, også når hverdagen bliver udfordret.
Mulighed for at præge udviklingen. Du bliver en del af et område, hvor beredskabsarbejdet udvikles løbende, og hvor dine faglige perspektiver kan være med til at forme løsningerne.
Faglig udvikling i praksis. Du får mulighed for at omsætte din uddannelse og viden til konkrete opgaver og opbygge erfaring med beredskab i en stor, kompleks organisation.
Et stærkt samarbejde på tværs. Du får en bred kontaktflade og mulighed for at lære af kolleger og samarbejdspartnere med forskellige fagligheder.
En rolle med både ansvar og sparring. Du får selvstændige opgaver og mulighed for at tage initiativ, samtidig med at du samarbejder med relevante kolleger om at finde gode løsninger.

Vi ønsker at skabe rammer, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil, stille spørgsmål og udvikle dig i takt med opgaverne.

Hvem er vi?

Københavns Ejendomme driver, vedligeholder og udvikler en af landets største offentlige ejendomsporteføljer. Vi har ansvar for cirka 2,9 millioner kvadratmeter fordelt på omkring 3.500 bygninger – fra skoler og daginstitutioner til plejehjem, kulturhuse og idrætsanlæg. Vores opgave er at skabe trygge, velfungerende og holdbare fysiske rammer for de kommunale aktiviteter, der hver dag gør en forskel for københavnerne. Beredskabsarbejdet er en vigtig del af den opgave. Når vores bygninger, installationer og driftsfunktioner er godt forberedt på uforudsete hændelser, styrker vi kommunens mulighed for at opretholde sine kerneopgaver.

Du bliver tilknyttet området Vagt, Sikring og Beredskab i Center for Ejendomsdrift og Service og refererer til chefen for Vagt, Sikring og Beredskab.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesstedet er Københavns Rådhus og Borups Allé 177 i Københavns Kommune. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Vagt, Sikring og Beredskab, Rasmus Risby på 21 65 01 74.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at lære, hvordan du kan bidrage til at styrke beredskabet i Københavns Ejendomme.

Søg via linket senest søndag den 8. november 2026


Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6ff30732-31ea-433d-b78b-98295e21bb04

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.